Jeg havde planer om at jeg skulle engelsk stil idag, men synes altid mine planer for weekenderne går i vasken. Har ikke rigtig lavet så meget idag, andet end at spise. Og det er dumt. Imorgen skal jeg ud og løbe, og det skal jeg. Søndag skal jeg ud og svømme. Den plan skal jeg overholde. Imorgen aften skal jeg ud og spise med gamle Li. Det bliver hyggeligt. Min søster har besøg af sin nye kæreste (som han så åbenbart er blevet nu), og det kan jeg ikke lige overskue en hel weekend. Jeg prøver at flygte så meget som muligt. Men selvfølgelig er det ikke min arbejdsweekend, så er rigtig meget hjemme fordi jeg også har så mange lektier. Øv. Jeg ved, jeg burde være glad på hendes vegne, og det er jeg også til et vidst punkt. Men så heller ikke længere. Jeg er ikke en særlig god søster. For han er virkelig en sød fyr. For 2. gang på 2 uger har han sendt hende blomster. Og hvad gør drengen den her gang. Skriver i kortet at to af blomsterne er til mig og min mor fordi vi har været så gæstfrie. Prøv da lige at være mister perfect. Hvorfor skal min søster altid finde nogen som bliver accepteret af min familie, allerede før de har mødt ham. Øv mand. Men kan se hvor glad hun er for ham. Så jeg skal også være glad på hendes vegne. Anne, vær en god søster!!
---

Je. skrev til mig den anden dag. Det er ellers lang tid siden man havde hørt noget fra ham. Spurgte hvordan det gik med J. Og så måtte jeg jo fortælle historien. Ved ikke. Måske var rent faktisk oprigtig ked af det på mine vegne. Men jeg ved det ikke. Vi snakkede lidt om alt og ingenting. Prøvede at fortælle ham at jeg ikke vidste med hans og mit "forhold" længere. At vi aldrig snakker sammen. Da J. droppede mig, var han den første jeg tænkte på at ringe til, men droppede det igen fordi jeg ikke ved hvor godt vi længere kender hinanden. Og hvor tætte vi kan blive ved med at være. Prøvede virkelig at forklare ham det ordentlig. Han forstod ikke at jeg ikke havde ringet den dag, fordi jeg da forhåbentlig stadig vidste at jeg kunne fortælle ham alt. Men det ved jeg bare ikke om jeg har lyst til mere. Vi begyndte at snakke om os og vores forhold. At jeg ikke vidste hvad der skete i hans liv udover at han var sammen med kæresten og spillede med bandet. Og dermed følte jeg ikke at jeg kunne blive ved med at være hans såkaldte bedste veninde.
Han forklarede mig at det ville jeg altid være, fordi vi kendte hinanden så godt og derfor følte han heller ikke at vi behøvede at snakke sammen så tit, selvom han måtte indrømme at han savnede at snakke med mig.
Jeg ved ikke hvorfor, men pludselig kom vi ind på dengang vi var sammen. Spurgte om jeg var kommet videre. Han skal ikke vide at jeg stadig tvivler, så svarede klart ja.
Je: Hvis jeg ikke var sammen med min kæreste, ville jeg da klart prøve at os op og stå igen!
Mig: Skulle du ikke videre med dit vasketøj?
Je: Hvorfor tror du ikke på mig?
Mig: Fordi du har været sammen med din kæreste i rimelig lang tid efterhånden og fordi du brugte ekstremt lang tid på at få mig til at komme videre.
Je: Men det er du ikke endnu eller hvad?
Mig: Det har jeg jo lige fortalt dig at jeg er. Hvorfor siger du sådan noget nu?
Je: Det ved jeg ikke. Men selvom du ikke tror på mig, så mener jeg det altså stadig.
Mig: Jamen søde skat, du ved jo godt at vi ikke fungerer som andet end venner. Eller hvad vi nu var dengang.
Je: Jeg betragtede os som kærester hele tiden. Og jeg tror stadig på at vi kan få det til at fungerer.
Mig: Det forstår jeg bare ikke at du kan tro.

Samtalen førte videre og videre. Og indeni blev jeg glad. Fordi han ubevidst viste mig at han ikke er kommet videre. Måske er det bare en tosset ide jeg har, men det var den følelse han gav mig. Og da han skriver dagen efter og fortæller at ham og kæresten er gået på pause, går jeg i chok. Fordi de er et af dig par, som virkelig passer sammen. Og et af de par, som bare skal være sammen. Det var ham der havde bestemt det. Fordi han er som han er. Skrider så snart noget bliver seriøst og er en spade til at have en kæreste. Prøvede at snakke med ham. At jeg vidste hvor glad han er for hende, og synes at det var ærgeligt hvis det skulle gå i vasken fordi han endnu ikke har lært at have et seriøst længerevarende forhold. Fordi jeg ved han stadig elsker hende.
Men jeg kan selvfølgelig ikke vide hvordan han virkelig har det. Jeg kan bare ikke forstå hvis han ikke stadig holder af hende. Han var selv røv ked af det. Arr. Men jeg synes faktisk selv at jeg var ret god til at håndtere at snakke med ham om det.
Han siger han savner mig. Og jeg bliver så forvirret. For jeg ved egentlig godt hvordan han mener han savner mig. Og hvordan han mener at han tror det kan fungere igen. Og vi skal ikke være sammen på nogen måde igen. Det er også noget der er langt ud i fremtiden. For jeg er næsten sikker på at han er sammen med sin kæreste til festen i aften, og så er alt glemt.
Har fortalt ham, at jeg føler jeg står lidt i skyggen af hans kæreste. Og jeg tror jeg fik ham til at forstå det. Håber jeg.
Jeg har bare svært ved at acceptere at jeg stadig godt kan lide ham. Øv.
---

Jeg har ikke snakket med J. siden sidste fredag. Og hold kæft hvor jeg dog savner det. Savner ham. Igår gav jeg mig igen til at tude fordi jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre. Kom i tanke om ham, og hans grundlag for at droppe mig. Synes bare den virker lidt tom. Jeg forstår godt at det betyder rigtig meget for ham, men jeg forstår ikke at det slet ikke kan fungere fordi jeg ikke har det på samme måde med religion som ham. Det var noget andet hvis jeg havde været fuldstændig modstander af det. Men det er jeg jo slet ikke. Jeg forstår det ikke. Jeg kan ikke forstå det.
Jeg kan ikke forstå hvordan han kan gøre mig så glad, når der ikke er noget. Jeg forstår ikke at han giver mig øreringe, når han dropper mig to dage efter. Jeg forstår ikke, at han siger han har savnet mig og er glad for at være sammen med mig, hvis han alligevel ikke rigtig kan lide mig. Jeg forstår det ikke. Men det skal jeg nok heller ikke. Jeg vil bare gerne.
Folk omkring mig har været så søde. Vist at de holder af mig. Især Cr. fra festivalen. Den ærligste dreng jeg kender. Det hele havde været uoverskueligt, og så skriver han, og fortæller mig at han holder af mig. Fantastisk.
Men jeg er stadig ked af det. Og jeg vil have lov til at være ked af det. Jeg vil ikke bare videre og finde en anden. Jeg må gerne være ked af det først.

Min mor skal bruge computeren.

Take care..