Kære dagbog!!!

Ja i noget tid har jeg igen ikke været her, noget ramte mig.. Noget som jeg ikke selv kunne styrer men noget som jeg selv ville herske over...

Ja desværre ikke noget positivt... Nej derimod det omvendte...

Jeg snakkede med en god ven som jeg fortalte at jeg havde besluttet mig for at flytte.. Flytte et sted hen hvor jeg ved med 100% sikkerhed at jeg er tryg.. Han blev gal på mig, fik mig til at føle mig skyldig.. Han bad mig flytte over til ham.. Men hvordan skulle jeg kunne det når han havde været en af grundende til at jeg havde det som jeg havde det når jeg ikke vidste hvad jeg ville med mit liv....

Han skrev at jeg bare skulle forlade ham og bare lade ham sidde tilbage helt alene.. Hvad fanden fortæller jeg en fyr som ham... Jeg vil gerne han skal forstå at jeg KAN IKKE elske nogen på den rigtige måde uden at jeg elsker mig selv også og det er jo ikke lige frem det jeg gør...

Jeg havde for sjov snakket med en Ex om at når han var udlært til januar så skulle vi flytte sammen.. Ja og nu skriver at til mig at han vidste godt det ikke ville blive til noget.. Jeg overholder aldrig hvad jeg lover som sædvanlig skrev han.. AV AV træd på mig med pigsko når jeg ligger ned, det er også nemmest... Så skriver han til mig at han var ved at få sin uddannelse flyttet herover og sige sin lejlighed op så vi kunne flytte sammen.. Jeg kan ikke forstå det.. Han har jo aldrig ville noget og jeg kan ikke elske nogen.. Han og jeg har lavet grin med det længe, men hvordan skulle jeg vide fra at han mente det, når jeg for det første ikke har talt med ham i flere måneder og for det andet hvordan kan jeg vide om han mener det seriøst???

jeg ved godt at jeg såre utrolig mange mennesker ved at flytte hen hvor jeg gør.. Lang væk fra familien, men jeg har besluttet mig.. Det gør ondt på mig at jeg kommer til at såre mennesker, men hvis jeg tænker på dem glemmer jeg jo ligesom mig selv, ja kære dagbog bare sig at jeg er egoistisk, men jeg føler ikke rigtig at jeg kan finde mig selv, og hvis jeg skal tænke på dem og deres følelser, ja så kommer jeg jo ikke langt.. Jeg håber at en dag de vil se dybt i deres hjerte og forstå at jeg gør det fordi jeg har brug for det..

Ikke kun det at jeg såre andre mennesker ved at tænke på mig selv, men jeg mistede også mit arbejde fordi jeg tænkte på mig selv.. Nogen gange føler jeg det er straffen for mig hvis jeg tænker på mig selv.. Men hvis jeg ikke gør det her, så ender det galt.. Jeg er lige nu så langt nede at jeg ikke aner hvad jeg skal gøre.. Jeg har lyst til at skrige, men så såre jeg naboerne, ved at vække dem.. Jeg aner ærlig talt ikke hvad jeg skal gøre..

Har du kære dagbog forresten nogen sinde prøvet at vælte kegler eller spille bowling?? det at se keglerne vælte, sådan vælte og forsvinder mine venner også.. Jeg binder mig måske til et venskab lidt for hurtig, jeg ved det ikke, jeg ved bare det er skide svært, at skulle gå gennem hverdagen alene i denne store by, og faktisk ikke kender andet end 2 mennesker som kun har tid når de kontakter mig.. Ja RIGTIGT tænkt.. Det er ikke rigtige venner, men det er hvad jeg har.. Jo selvfølgelig har jeg nogen som jeg snakker med over nettet, men det er ikke det samme, nogen af dem man snakker med er så overfladiske, og man kommer aldrig rigtig ind på folk...

Jeg skal være færdig med at pakke på fredag, men jeg kan ikke rigtig tage mig sammen, det er trist, jeg vil gerne være færdig så jeg kan komme afsted, men når man bare er sig selv så er det trist...

Nogen gange ville jeg ønske jeg kunne leve mit liv om, gøre det om jeg gjorde og gøre alt det jeg drømte om jeg skulle have gjort.. Ja jeg ved godt det er lidt sent nu, men mit liv ville have været anderledes, og jeg ville ikke have siddet her...

Jeg håber af hele mit hjerte, at når jeg kommer hen til det nye sted at jeg så kan finde noget ro, ro til at finde mig selv og noget ro til at jeg kan falde lidt ned igen.. Jeg vil gerne have at mit liv skal have en mening, så når jeg ikke lever mere at familien så kan sige at jeg ikke bare var det sorte får...

Ja ja jeg ved det godt... Min bror sagde altid at han var det sorte får.. Men lige for tiden føler jeg sgu at jeg er det sorte får i samfundet... Jeg har såret nogen mennesker og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, jeg er ked af det.. jeg har aldrig ville såre nogen mennesker.

Jeg tør heller ikke møde nogen andre "drenge venner" end dem jeg kender i forvejen for hvis de nu blev såret, det vil jeg jo ikke have.. Ingen må blive såret og det bliver de nu når jeg flytter.. Selvom vi ikke bor i samme by, så vil de blive såret fordi jeg flytter et andet sted hen..
Nu er det jo ikke lige frem alle mine drenge venner der er sådan men de to som jeg har fortalt dig om..

Jeg synes sgu livet er svært nogen gange.. Nej ikke kun nogen gange.. Det er det sgu altid...

Det kunne være jeg skulle finde noget positivt at skrive...

FUCK det er sgu svært...

Ja der er selvfølgelig min nye ven.. Har godt nok ikke snakket med ham i noget tid, men jeg håber han har det godt..

Ja... Så har jeg overvejet at begynde at skrive noveller og digte igen.. Det kunne være det hjalp lidt..

----------------------------------------------------

Lige nu når jeg sidder her så savner jeg min stedfar.. Selvom vi skændes tit, så kunne vi to sekunder efter snakker stille og roligt sammen.. Det er mærkeligt, jeg har ikke boet hjemme siden et halvt år efter jeg blev 18, men alligevel savner jeg ham enormt.. Det er snart et år siden at han væltede på cyklen og fik et hjerte tilfælde.. Jeg kan ikke forstå at han er væk.. Han er bare ude og kører med hunden, sådan havde jeg det ihvertfald de gange hvor jeg var hjemme i huset... også selvom mor ikke var der, ja så ventede jeg på en eller anden måde på at han skulle komme hjem med Musse... Men det sker ikke, jeg ved det jo godt dybest inde.. Leif er over på den anden side.. Musse er blevet givet bort, og huset er sat til salg.. Ja og min mor.. Ja hende ser jeg heller ikke, taler ikke med hende medmindre jeg ringer til hende, og når jeg endelig ringer så har hun kun tif til at snakke i ganske få minutter for så skal hun lige pludselig noget andet.. jeg føler mig lidt til side sat.. Hvorfor vil hun ikke tale med mig.. Det gør sgu da ondt.. Jeg har sagt det til hende og jeg har skrevet til hende i et brev, men hun reager slet ikke på det.. og det gør fandme ondt...

Nå jeg vil prøve at få noget søvn..

Må solen og stjernerne vise dig vejen fremmm..

Knus

XXX