Kære Dig!!

Ja jeg skriver til dig igen, men i hvor stort omfang det bliver kan jeg ikke sige, men jeg har savnet dig, og nogen af dem som er herinde, i ved selv hvem i er. (Jer der skrev til mig, tak for jeres varme ord)

Jeg vil egentlig ikke skrive så meget lige nu, jeg savnede dig bare lige. Det har været meget tomt uden dig, uden rigtig at kunne skrive til nogen.

I det hele taget ja så er der sket en hel del. Vi har lige på meget kort tid mistet 3 i familien, det gjorde meget ondt, jeg er ikke god til det med døden, jeg lukker mig ligesom lidt inde. Ja hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg aldrig jeg bliver god til det.

Ja og i mellemtiden er jeg blevet opereret i min højre hånd, lægerne lovede at min følsesløshed ville forsvinde, men hvis de tror på grønne marsmænd, så tror jeg også på at jeg har fået fuld følelse i min hånd igen. Ja og ikke nok med det, så kan jeg dårlig skrive med en kuglepen, jeg kan måske skrive 3 linier, så kan jeg ikke skrive i lang tid pga smerterne, det er sgu træls.

Det er også blevet den måned på året som jeg bare hader allermest, den måned hvor alting bare er så trist. Det er som om jeg slet ikke kan komme af med min smerte, kan det virkelig passe, at jeg kan have så meget smerte i mig også 5 år efter? Burde det ikke være en mor og ikke en søster, der føler sådan?? Jeg ved det ikke, jeg ved bare, at lige meget hvad så gør det ondt inden i mig..

Jeg vil løbe igen, jeg skal nok prøve at skrive noget mere til dig igen, men efter hvad der skete sidste gang så har det såret mig lidt, det var som om nogen prøvede at rive dig væk fra mig, og det er nok det sidste jeg ønsker.

Ha det nu godt, det er dejligt at kunne skrive til dig igen.

Kærligst

XXX