Jeg var lidt negativ sidste gang, og det er jeg også i dag. *GG*
Det jeg finder lidt spidsfindigt er at hver gang jeg har skrevet en "brokke-tekst", får jeg et par kommentarer. Til hverdag og når jeg er i balance i overensstemmelse med hormoner, cyclus mm og skriver om mine oplevelser, får jeg ingen henvendelser. Ikke fordi jeg higer efter kommentarer (det i sig selv er jo ganske anderledes fra da jeg skrev dagbøger førhen.), men det virker ind i mellem som om at man skal beklage sig, før folk reagerer.
Selv nyder jeg at læse og kommentere de positive dagbøger om graviditet, forelskelse, veninder, byture og meget andet. Det er skønt at høre nogle har det godt, og jeg må sige jeg er ret overrasket over, hvor mange der har det rigtig dårligt.

Ud over at min far har asperger (ganske vist uden diagnose) og det kan drive mig til vanvid, så har jeg det selv godt og sådan har jeg haft det lige siden jeg droppede studierne og kom tilbage på arbejdsmarkedet.
Det kan ikke gå bedre end det gør og har gjort siden maj. Jan og jeg har det også rigtig godt og er inde i en god periode. Det har hjulpet at han er begyndt at arbejde. For der var tider, hvor det irriterede mig noget så frygteligt at han ALTID var hjemme, når jeg kom hjem fra arbejde. Så kunne jeg blive irriteret allerede nede i gangen, over at jeg ikke kunne nyde en stille stund helt for mig selv.
Han er i øvrigt begyndt at styrketræne et par gange i ugen.

I morgen skal jeg til Århus og besøge Lise og ungerne. Det skal nok blive hyggeligt. Jeg skal med toget 9:40 og er i Hinnerup 12:28. Det er nemlig det sted der er nemmest at hente mig fra. :)

Og nu til brokkeriet: - Der er jo en grund til at overskriften i dag er Hønsegården. ;)

For lige at komme med endnu en af mine tilføjelser, så skal det siges at jeg er blevet meget bedre til at lægge mine frustrationer over far lidt på hylden, efter jeg har fået ham på afstand. Det hjalp virkelig at få sat ord på, da jeg skrev dagbog sidste gang, og også at få snakket om det med omgivelserne.

I dag og i går havde jeg dagvagt. I går kørte det på skinner og hende jeg arbejdede med, var ret glad for at vi fik det til at køre så godt.
I dag var det ganske anderledes. Under morgenrapporten ringede de fra boligdelen og ville høre om jeg kunne tage en af deres beboere.
- "Hmm...tja, det kan jeg vel godt", sagde jeg, idet jeg regnede med at det betød endnu en sygemelding derfra.
Den anden dag var der 7 sygemeldte. 3 af dem er de langtidssyge, der alle er under 31 år. 2 af dem aftenvagter og de to sidste meldte sig syge den samme dag. Jeg var ikke selv på arbejde den dag.
Nå, back to the case: Jeg tog de beboere, som jeg skulle hjælpe og smuttede så over og tog manden på den anden afdeling. Uden at få noget at vide før vi holdt eftermiddagspause blev der en farlig ballade fordi jeg skulle over og hjælpe de andre. Det kunne ikke være rigtigt - og de andre gik altid til pause lang tid før dem selv, så skulle jeg ikke bare hjælpe dem!!! Hids dig op og kom herned og fanden og hans pumpestok!!
Da jeg gik hjem kl 15, snakkede jeg med en af vagterne fra den afdeling jeg havde hjulpet men en beboer, viste det sig at jeg skulle hjælpe dem fordi hun selv havde været i aftenvagt aftenen forinden og derfor først skulle møde kl. 8.
Men for pokker, et problem at gøre ud af det - og så endda bag min ryg!!!
Ikke nok med at jeg vil gøre alt for at hjælpe og synes selv jeg er så fleksibel, men så skal jeg nærmest stå til ansvar for at have hjulpet andet steds i samme hus, og ladt "mine egne" i stikken. Vi nåede alt det vi skulle alligevel, oven i købet til tiden.
Jeg ved ikke hvor tit der er behov på en anden afdeling og man springer gerne afsted, når man bliver bedt om det. Uden så meget at surmule har jeg tit mødt op, og er så blevet sendt på en anden afdeling fordi en eller anden har været sygemeldt eller lignende. Jeg brokker mig aldrig over det, men tager det med et smil og til trods for det er folk alligevel utilfredse og kan kun se tingene fra deres egen (vagt/afdelings) synspunkt.
Derfor er jeg så træt af de dagvagter. Vi har aldrig de problemer i aftenvagten. Det kører helt anderledes og man hjælper hinanden. Vi er til for beboerne og må sgu få det til at køre på bedste måde.
I dag fik jeg også at vide at en af beboerne ikke skulle lægges i seng til eftermiddagshvil, fordi de altid plejede at vippe kørestolen. Også selvom at manden rent faktisk har godt af at komme helt ned at ligge p.g.a mange rygsmerter. Argumentet for ikke at lægge ham i seng var at det havde de ikke altid tid til...
Det er til at korse sig over. Så tager man sgu sig tid til det. Oprydningen må vente. Beboernes behov kommer i første række! Men tilsyneladende ikke for alle.
Ja, ind i mellem spørger man sig selv hvorfor man har valgt den branche og trives i dette kvindemiljø.
Men jeg elsker mit arbejde, og alt det brokkeri og de efterfølgende frustrationer, der vil være sådan et sted, må man enten lukke ud af det ene øre eller dele med en hel masse andre mennesker i et online dagbogsforum. :)

God weekend!