Det er træls.

Længe siden - update <...
RachelBlack
8 år siden
råb
Halina Abram...
7 år siden
Surkål
Vina Frank (...
5 år siden
Yoga
Ida Hansen (...
7 år siden
Pandekagekomfur
Peter
11 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
10 år siden
Luftforandring.
Neola
3 år siden
Omvendt ordstilling og te...
David Hansen...
9 måneder, 28 dage siden
Positivitet?
Luna Mø
7 år siden
Jeg gør det snart
H.P Moeller
8 år siden
Update - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Aaaaahhhhhh.........
Sylvia Ebbes...
11 år siden
ulovligheder
Sincedawnofm...
11 år siden
De første dage
Michala Esch...
15 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
opdatering
Michala Esch...
21 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
5 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Der har været forskellige småting, som jeg skulle have ordnet ude i samfundet i formiddag. Jeg fik også fjernet blade fra carport og terrasse og fejet derude, inden jeg tog et hvil på sofaen efter en lille frokost. Jeg vil nu finde tøflerne og forklædet frem og nusse rundt i mit lille hjem. Anne kommer snart hjem fra efterskolen for at holde efterårsferie og så tror jeg, at jeg vil glæde hende med nybagte boller. Bagefter skal vi en tur ind i Føtex og snuse lidt rundt. Det er ikke fordi vi skal have handlet så meget, for i morgen tidligt kører vi en tur nordpå.

Vi skal besøge nogle gode venner og jeg møder sandsynligvis også min hjælpenisse, som jeg skal konferere med om Fyldepenstræffet. Det kunne være dejligt, så jeg kan få skrevet og sendt et opslag med tilmelding ind til Lottemor. Vi glæder os meget til turen og når fint hjem, inden jeg skal være med til at synge i Gospelkoret søndag aften. Da er der kulturnat i Ribe og koret skal optræde med nogle sange. Vi står i klostergården ved Skt. Catharina kirken klokken 20.15

I går var også en ret hektisk dag. Om eftermiddagen var jeg i Varde til informationsmøde i Parkinsonforeningen. Jeg kørte og havde tre andre medlemmer fra foreningen med. Efter kaffen holdt en fysioterapeut foredrag og vi var alle sammen medvirkende i, hvad hun sagde og hvad hun havde af gode udstrækningsprogrammer. Det er da første gang, at jeg har været på hotel, hvor alle gæsterne sad med fødderne oppe på bordene mellem kaffekopperne. Vi lavede mange gode øvelser og var også ude at gå nogle små ture. Klokken var ved at være mange, inden vi nåede Ribe igen, men vi nåede bussen , som TSJ skulle med og jeg fik kørt de to andre hjem. Jeg var lige hjemme at vende og så tog min mand og jeg til standerstrygning i Sejlklubben. Standerstrygning symboliserer, at sejlersæsonen er forbi for i år. Jeg skulle sørge for at aflevere returvarer til Brugsen og puha, hvor min bil stank her i formiddags af gammel øl, da jeg satte mig ud i den. Mændene, der havde båret kasserne ud i bilen i aftes, havde været så geniale at sætte de fulde kasser i bagagerummet og det tomme emballage på bagsædet.

Nu vil jeg lige have støvsuget huset og lavet andre småting, inden Anne og hendes far dukker op. Jeg har lige et suk, inden jeg forlade etablissementet. – det er nemlig træls. Jeg kan ikke få en lyd ud af min computer og jeg har lige fået en cd, som jeg gerne ville høre. Det er træls.

Alle mine læsere ønskes en rigtig god weekend.

Hyggehejsa fra en rystende Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Det er træls. er publiceret 08/10-2004 15:48 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.