Så er det for alvor forår og i indeværende år har jeg kværnet ikke færre end 38 bøger!

Jeg er det sted, hvor jeg åbenbart hører til. Meget er sket siden sidst. Noget er klart forbedret, andet synes aldrig at have været værre.

Tanker om døden kommer tættere på og jeg frygter den mere end nogensinde.

På de fine silkebløde og hvide af slagsen, ligger jeg ikke på den lade side, om man så må sige. Her bliver der kørt rigelige mængder ind og dette i en kvalitet jeg sjældent har været forundt.
Den gamle er skiftet ud med en i bogstaveligste forstand ældre model og det er det ingenlunde blevet ringere af. Tværtimod. Intellektet er til fulde blevet indfriet og tænk sig; den pågældende er i den grad brændt varm på mig.
Jeg nyder en kombination af forelskelsens berusende eufori og konfronteres samtidig med livets hårde kendsgerninger og udfordringer. På samme tid. Lys og mørke er min følgesvend.