Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal beskrive den weekend vi lige har været igennem. Det hele føltes som en drøm. En drøm hvor vi bare dansede os gennen lørdagen. Mentalt. Fnuglette og euforiske. Kun påvirket af lette mængder alkohol, men mest høj på lykke. Kærlighed. Mellem søskende og veninder. Byen vi kendte var rammerne og det var så trygt og godt.
Har tit udtrykt det før, men gør det igen. Det var den bedste weekend i mands minde!
Jeg er så småt ved at komme ud af boblen af lykke igen. Hverdagen har gjort sit indtog og den er ikke dårlig.

Sidst jeg skrev var stemningen en anden, men efter den skelsættende dag i begyndelsen af maj, fik jeg ro.
Det hele løste sig og også denne dag endte med at blive uforglemmelig og det var ikke min dag, men min datters. Også denne dag emmede af kærlighed.

Jeg skriver nok lidt senere. Ville så gerne kunne sætte ord på det hele.