Hej Christina.
Ja, det skulle være sådan for flere, at man kan glæde sig over hver måned med overraskende gaver. Jeg fører også regnskab med mit forbrug, alligevel kan det engang imellem slå lidt fejl. Men nu hvor alting stiger i pris, og jeg snart går over på folkepension, har jeg lagt planer om at spare på en anden og bedre måde, også ved at prioritere. Jeg vil f.eks. aldrig købe skrabeæg, fordi jeg ved, hønsene går for tæt sammen indendørs uden dagslys, så når jeg køber æg er det altid de økologiske jeg vælger. Så må jeg spare andre steder ved at købe sunde tilbud. Den økologiske kaffe koster over 70 kr nu, så når den ikke er på tilbud, er det BKIkaffe hos mig. Det er vigtigt at spare i tide, og ikke når det er for sent. Alting stiger i pris, så viljen og fornuften må styre indkøbssedlen.

Hej Mogens.
Så kom sandheden frem til sidst om Anitas halvbror, og bestyrelsen gik af. Du beskriver godt, hvordan Preben først råber i raseri, og derefter synker sammen i opgivelse, - de sidste to linjer er til at blive rørt over, fin afslutning på kapitlet. - Hvad er i grunden det han kalder "ordentlige mennesker", - det får mig igen til at tænke på, der er så mange af hans slags rundt omkring. Men jeg tænker også, at det godt kan betale sig at gøre noget for at få de gamle skrøner ud, fordi Anita og hendes venner vandt en ny bestyrelse.

Hej Mille.
Du skriver utroligt godt og realistisk om, hvordan det kan være at komme ud af et parforhold. Jeg håber virkelig, det ender godt med hende. Kan sagtens relatere til det, da jeg selv har prøvet noget af det samme. Nogle mænd bliver ved med at forfølge een, fordi de nyder ens angst der giver dem magt, det grænser til psykopati. - Det er heller ikke rart at blive involveret i det som veninde, Håber det aller bedste for jer begge.

Hej Poul Erik.
Udviklingens påvirkning af klimaet er eskaleret for længe siden, og det er fantastisk svært at få vendt det hele, den tunge industri og landbruget, - så skal al industri lukkes med det samme for at give moder jord en chance. Der er så meget de ikke har tænkt på i alting, også i den grønne omstilling, f.eks. batterierne til el-biler, osv osv.
At du ser stillidser nogle meter fra dig er sjældent, - tror kun jeg har set den 1 gang for mange år siden. Lærken er her endnu, og måske er der alligevel et håb om, at der ihvertfald ikke bliver færre af dem fremover. Selvom der er delte meninger om det, så er det mit håb, at naturen ikke vil forsvinde, men bare forandre sig.
Jeg fik at vide af een, at harekillingerne dør af landmandens sprøjtegifte. Men jeg er omringet af marker, og ser mange harer udenfor min dør. Jeg vil ikke tro på det. Nogle bliver så sortsynede, måske bare fordi de er i dårligt humør over noget andet. - Og hvis jeg knytter mig til dem, dør jeg selv. Når jeg ser rådyrflokke løbe over marken, ser svanerne og lytter til suset fra de tunge kroppe og store vinger, lærken den lille der triller i den høje himmel der gør mig glad, vibernes sving om natten, alt det grønne der er på vej, er min vilje der, at jeg vil leve i det.

Hej Mogens.
Det gik som jeg havde ventet til den ekstraordinære generalforsamling, det var godt den gamle bestyrelse blev nedstemt. Nu er spørgsmålet så, hvordan Anitas far vil reagere overfor hende, fordi hun hjalp med at samle folk til mødet. Han er en underlig een, faktisk så underlig, at man får ondt af ham, - der er desværre bare så mange af dem. Jeg håber det bedste for Anita.

Hej Ulla. Ja, veje er vigtige. Man kan pludselig opdage, at den vej man gik var lidt ligegyldig som om man var en gople, og at det var tilfældigt, hvem der kom fordi at følges med. Skridt må ikke blive syle eller som at glide i smør. - Vi får chancen for at vælge en ny vej mange gange i livet, der og omkring dem er håbene gemt, tror jeg. -
Du er god til digte med få ord.

Hej Poul.
Et fint og stilfærdigt digt. Træthed efter at vågne midt i en drøm, nyheder der er de samme om krig og andet ondt, - man bliver trist over, at alting går i den retning her i Europa. Det er en fin afslutning med det sidste vers, netop fordi trætheden og det triste kan opsluge alt, bliver din ven i døråbningen pludselig så fjern, - du skal lige vågne lidt op, og så bliver du rørstrømsk glad alligevel. - Jeg kender godt de dage.

Hej Mogens.
Man får næsten ondt af Preben, og også af Anita fordi hun har sådan en far. Det bliver ikke bedre af, at han måske også er varm på Morten, hvor mærkeligt det end lyder. - Du beskriver virkelig godt hans type og bastante meninger, der er så mange af dem rundt omkring i samfundet, og de står altid så stejlt på deres og umulige at diskutere med. - Nu er det spændende med generalforsamlingen. Har nu stærkt på fornemmelsen, at den gamle bestyrelse bliver stemt ned. -

Hej David.
En meget hyggelig og stemningsfyldt fin historie om mosekonen Senia der samler de udstødte og dem der ikke passer ind i perfektionismens verden omkring sig. Læseren kommer ind i en dyb eventyrverden som fortryller lidt. - Hendes forvandling til sidst, små sorte funklende øjne der slår gnister i natten ser jeg for mig. - Sætningen om barnehænder i bunden af gryden overser jeg med vilje lidt, men ja, - overtro har altid været en del af menneskets verden, og godt man som læser kan se bort fra det. -

Hej Poul Erik.
Dit lille digt ramte lige mine tanker i aften. Har gået ude og hentet skovet piletræ op til huset med min trillebør, har godt nok set solsorten og hørt den skræppe lidt, når der er fare på færde, - men den synger ikke. Det er lidt sørgeligt, der mangler noget. Men det er godt, vi ved, den er her endnu, så jeg håber snart at høre dens smukke toner igen. De første tre linjer beskriver solsorten så godt. Sidste linje hvor den letter til træets top, - begyndte den at synge mon ? Jeg håber det. Har sommetider hørt den i februar, her plejer der at være omkring 3-4 solsorte der synger på hvert deres territorium. Jeg trøster mig med, at det nok er hunsolsorten der er hos mig lige nu. -

Hej Poul.
Behøver der at være en engel, ved vores livs begyndelse ? Jeg ved godt, det er ment i overført betydning, og tanken om englen er jo smuk. Måske påvirker det os et eller andet sted, hvis der har været komplikationer ved vores fødsel, måske tager vi revance senere i livet der hvor oplevelsen har sat sig i vores sind. - Isolation er aldrig godt, heller ikke for en baby. Jeg kan godt lide de første linjer af kapitlet, de er lidt eventyragtige og magiske og fik mig til at læse videre. Måske har englen været der alligevel, - nu jeg tænker efter.

Hej Ulla.
Smukt lille digt fuld af lys, frø der spirer og dage der gror i håb og liv. Man mærker glæden under digtet. - Nogle digte lyser næsten selv som små ægte lygter der spreder lys hos læseren, sådan et er det, synes jeg.

Hej Poul Erik.
Jeg læser det som et digt om verden i dag, eller om verden efter en krig. Broerne er væk, og alting forsvinder i tåge og dis, hvor kun fuglene og kranerne i Fredericia er tilbage. - Det kunne se sådan ud efter en krig, tankerne er bare nærmere krigen lige nu,- tvivlen og uvisheden lukker alting ude. Det sidste vers er smukt, kunne næsten være et selvstændigt digt, som det er. Men det er en fin afslutning.
Jeg forstår godt, tankerne om krigen som forsvinder igen ind i tågen. Sådan har jeg det også i denne tid, hvor den storpolitiske situation forandrer sig så hurtigt. -

Hej Ulla.
Ja, glæden er en uforudsigelig ven, pludselig bliver den vækket til live i helt nye dage. Måske et glimt af noget udefra, som man ikke rigtigt selv ser som får den gode side af sindet til at vågne, . heldigvis kan glæden kun sove og ikke dø, så længe vi lever, Vi ved det nok selv inderst inde, hvis vi tænker os om. -