Hej Poul Erik.
Tak for en god efterårstur i skoven, din måde at skrive på er som at være der selv som læser, fordi du er så nærværende i dine beskrivelser. Det bliver også poetisk smukt, når du filosoferer ind imellem det du oplever: "Jeg så en skygge, af den jeg var, forsvinde i lyset af den jeg bliver" og "Det er ikke bare blæsten, der skubber skyerne henover himlen. Det er tiden," Ja, tiden er flygtig som skyerne kan være, det eneste vi aldrig kan gribe rigtigt fat om og lave om på.

Hej Mogens.
Det er godt, at Anita får en god kontakt med andre beboere, og rigtig hyggeligt familien fra Brasilien spillede for hende. De har også en snert af at beskytte hende, både hvad angår hendes far og den sure Jakobsen i supermarkedet. Jeg håber, hun får flere søde venner efterhånden og undgår for meget skæld ud på arbejdet.

Hej Ulla.
Det er et fint billede. Spejle - der forandrer sig hele tiden, men som altid følger os, selv i små vibrationer. Det kan være lidt farligt, når det nærmer sig og indhenter dig, skifter retning og tager dig med i nuet, som et krav om accept. - Håber jeg har tolket det rigtigt.

Hej Mille.
Det er ikke altid, tiden lige passer, så det bliver ved de stjålne øjeblikke, og følelsen af at man selv er helt forkert. - Det bliver ved en drøm, og som du skriver "hvor tiden snublede, og vi aldrig fandt fodfæstet", alligevel er digtet fuld af lys og håb om fremtiden. Smukt skrevet.

Hej Mogens.
Det er en rigtig hyggelig og velskrevet roman at følge med i. Man kan også mærke, at du kender København utroligt godt. Selvom jeg ikke kender gaderne, er det alligevel som om, man føler sig hjemme lidt som læser, når du skriver om hvor Anita går på sin fridag. Det vil vise sig, hvem den store dreng på billedet er, - jeg har nu stærkt på fornemmelsen, at det er hendes fars søn fra sit forrige ægteskab, også at det måske har noget med ham at gøre, at hendes far og mor nu skal til Jylland i nogle dage.- Men det kan være, jeg tager fejl. Spændt på næste kapitel.

Hej Christina.
Det er kloge ord du skriver, og jeg forstår dig godt. Men man skal være stærk for at klare det psykisk, hvis man ikke lige tror så meget på Gud som du. Man kan blive smadret af at blive svigtet, men man kan også rejse sig igen inde fra sig selv: Derinde fra hvor styrken i ens eget ego gror i forståelse og kærlighed, som du skriver: "Friheden ligger i at være i sit eget indre, og bebo sit eget hus".

Hej David.
Din titel siger meget, ligesom jeg også læser det, som om du har et lille stænk ironi med i ordene. - Ja, den tid vi lever i kan være lidt farlig eller risikabel for den enkeltes mening, det oplever jeg også. Så længe det er sådan, har vi nok ikke hverken tabt eller vundet. - Jeg kan godt lide afslutningen, hvor du søger ly i din dagbog med din egen ærlige monolog, hvor du ikke behøver at være bange, - sommetider er det det bedste for at skabe fred i sig selv og med andre.

Hej Niels.
Jeg kender godt den følelse. Og sommetider er det bare det bedste, måske også det letteste for alle parter, at sove det værste væk, til vandene har lagt sig efter stormen. - Jeg håber ikke, min tolkning er helt ved siden af.

Hej Mogens.
Det var godt, Anita kunne hjælpe Martin med at komme hjem. Jeg får sådan på fornemmelsen, at der kommer mere om, hvordan det vil gå med Martin og hans mor, når de nu bor i samme opgang. Hendes far er rædselsfuld sur i sine meninger om alt, - der er desværre så mange af slagsen, og du beskriver det godt. Spændt på hvordan handlingen vil forløbe i de næste kapitler.

Hej Ulla.
Et enkelt og smukt øjebliksbillede, ja hjertet kan tumle i få sekunders dyb lykke, så man snapper efter vejret, - og man kan mærke, du skriver med følelser. Hele digtet er som om, du også står på en skillevej og kigger. - Jeg synes især afslutningen er fin og afrunder digtet smukt.

Hej Kirsten.
Dit digt fangede mig med det samme, det er meget smukt. Sommetider bliver jeg skuffet, når jeg når ned til de sidste linjer i et digt. Men det blev jeg ikke, da jeg læste dit, for du afrunder det på en fantastisk fin måde. Den åbne dør, forløsningen, indsigten og tilgivelsen beskriver du så blødt og varsomt og smukt. Jeg er fuld af beundring.

Hej Mogens.
Jeg synes, det er lidt underligt med de altaner, - når det lyder til, at der er andet i lejlighederne der er vigtigere, som f.eks. lyd isolering i væggene, som Anita tænker. Man kan mærke, du er inde i boligpolitik i byen, eller boligblokke som du nok selv bor i og alt det der kan opstå i forbindelse med det. - Jeg er spændt på Anitas udvikling, og hvad der vil ske med hende i de næste kapitler.

Hej Inge.
Det er et rigtigt fint og aktuelt digt, desuden skriver du neutralt, så det næsten kunne blive et oplæg til politisk debat. Jeg glemmer aldrig Trumf for, at han i sin præsident periode tog hele rejsen til Nord Korea for at tale med deres leder, det har ingen præsident i USA nogensinde før gjort. USA er et underligt land på den måde, - for demokraterne undgår så tit dialog f.eks. med Rusland der altid har følt sig lukket ude fra vesten, netop fordi de bliver forhindret adgang af USA. Det skaber krige. Det aller vigtigste i verden er dialog mellem lederne. Og hvis de ikke vil det, er krigen skabt. Det er så enkelt. Nu kan vi se på, at Nord koreanske soldater bliver klædt i russiske uniformer klar til at gå i krig med Ukraine som baggrund, - lidt uhyggelige perspektiver og begyndelsen til en verdenskrig mellem øst og vest. Nato er små i forhold til Rusland og Kina, de er ikke rigtig kloge at bruge Natos våben ind i Rusland, for Putin beskytter sit folk, og det er derfor alt dette sker nu. - Harris må for mit vedkommende gerne tabe, for jeg synes deres håndtering i Ukraine er vanvittig og alt for aggressiv. - Hvis det bliver Trumf, må vi håber, han holder sit løfte om at skabe fred ved at snakke med både Zelensky og Putin, der har jeg mit håb lige nu. Men alt kan ske. -
Som du skriver, er biblen skrevet af mænd. Vi kan spekulere på, hvordan den mon var skrevet, hvis det var kvinder der havde skabt den. Rent bortset fra det så er det en god bog alligevel, netop fordi den er skrevet under åndens inspiration.