Hej Rolf, du er blevet forsømt, men nu havde jeg lige tyve minutter til gode, og kunne se du havde en ny novelle ude.
Den har lighedstræk med dine andre historier (af dem jeg har læst), men den virker langt mere velpoleret. Dialogen flyder fint, selvom den også bliver en anelse meget ind imellem. Hovedpersonen der konstant snakker med sig selv og fortæller os hvad der sker irriterer mig en smule. Men det er jo bagateler når man bliver præsenteret for en god, om end en smule forudsigelig, historie.
Jeg grinte højt over din gentagelse ved mojitoen (jeg har hele to referencer til dig i min kommende roman Dead World over netop dette).
Jeg synes dog hverken at det er en gyser eller en erotisk novelle, og må altså være derfor den ikke blev udtaget til Kandors konkurrence. Det er en nærmere en lille thriller med et psykologisk plottwist, og lad det endelig være ved det.

Jeg kommenterer sjældent digte, men dit fik mig til at tænke på en dokumentarfilm jeg så i 90erne om lys, skygge og Goethes farvelære. Med det in mente, er jeg glad for de første paragraffer, men jeg forsvinder lidt halvvejs og tabes i anden sidste strofe. Jeg havde nok en forventning om at digtet ville handle om noget andet.

Hej Kristian.
Så fik jeg endelig læst din novelle.
Det er altid sjovt at følge med i begivenhederne fra sin barndomsby, og der er så meget uudnyttet potentiale i vestkystens citadel.
Du er god i detaljerne -- alle de små ting i beskrivelserne, og humoren er tilpas underspillet. Det er her du er bedst. Jeg morede mig især over alt det genkendelige, og jeg måden jeg følte mig lidt ramt på i afsnittet om Harryhausen. I en parentes vil jeg lige bemærke, at statuen af Christian IV i mine øjne er kobbergrøn, og ikke grå.
Selve historien har en udmærket første akt og en glimrende anden akt. Tredje og sidste akt halter desværre (jeg mener at tredje akt begynder ved natklubben i denne sammenhæng). Her er det som om, at du mister gejsten og en panik breder sig for at finde på hvad der skal ske, hvilket er synd. Jeg tror at, væbnet med tålmodighed, så kunne du have skrevet et bedre klimaks.
Men alt i alt så er det en glimrende historie, til trods for enkelte mangler, og jeg glæder mig til at høre flere historier fra din hånd der omhandler Esbjerg. Måske vores respektive karakterer kommer til at støde ind i hinanden i en sammenhæng engang. Helt klart noget af det bedste i novelleform jeg har læst i år. Bravo!

Du har ret. Man kan sgu ik' lade være med at kigge! Jeg blev så noget overrasket da jeg så at det var gode gamle Rolf der byder mig røverhistorier!
Genkendeligt. Alt for genkendeligt.
Fandme sjovt!

Jeg har lidt blandede følelser omkring denne tekst. På den ene side, er den drømmelignende fortælling utrolig stærk. På den anden side, så føler jeg at du kunne have gjort mere ved den, og at den er lidt for hurtigt skrevet. Er der ikke materiale til en længere novelle her?
Derudover er der en del tastefejl, som jo heldigvis er lette at rette, men der er også en lidt rodet komposition - dialog fremkommer midt i sætninger, og der er indimellem en lidt rodet sætningsdeling.
Men udover disse små skønfejl, så er det en virkelig stærk lille fortælling - men jeg ville ønske den var længere, og kom dybere ned.

De første to strofer sagde mig ikke så meget, men det tredje sagde tilgengæld alt. Digtet havde været komplet med den ene strofe, i mine øjne. Levende kød og levende død. Helt fantastisk så meget der kan ortælles med så få ord.

Hej Jan.
Du har en fantasi helt derude, og vi andre drømmer om at nå dertil.
De er nogle små tastefejl her og der. Ikke rigtig noget særligt.
Jeg har lidt problemer med den megen 'tell' i starten. Jeg synes måske godt du kunne være mere obskur, og ikke prøve at forklare tingene - også selvom dine læsere ikke aner hvad der foregår.

Det her er et eksempel på hvor godt en titel kan lokke folk til.
Det var meget sjovt, om end jeg synes du flere steder kommer ud i en refleksion hvor du ikke helt selv kan være med, og du bruger nogle ord som jeg enten tror du har misforstået eller simpelthen ikke ved hvad betyder - jeg forstår i hvert fald ikke hvad du mener med "fænomenal metafor". Det lyder, for mig, som et forsøg på at være mere filosofisk end du i virkeligheden kan bære, og det er faktisk lidt synd, for du har nogle glimrende små, hverdags iagttagelser af kedsomheden, og dem synes jeg du skulle have holdt dig til.
Derudover kunne din skrivelse godt bruge lidt korrekturlæsning. For ikke at sige en del, faktisk. Normalt er jeg ikke selv den mest ferme korrekturlæser eller grammatisk cowboy, så når jeg oplever det som forstyrrende, vil jeg vove at påstå at det står slemt for sig. Men det er heldigvis let at rette! Ja, i hvert fald stavefejlene (som fyldepennens tekst "uploader" faktisk har - se efter de røde streger når du redigerer teksten herinde. Det skulle kun tage et par minutter for så kort en tekst, og det vil hjælpe gevaldigt. Grammatikken er jeg personligt lidt ligeglad med, men der er mange på fyldepennen der går meget op i at også den er korrekt).

Men heldigvis morede jeg mig ved læsningen, og især slutningen synes jeg var meget sjov!

Hej Rolf. Som lovet, nogle kommentarer til dit bidrag.

Starter med et brag, men jeg kan ikke undlade at undres over at personerne skal overtales til at gå på jagt når de allerede er kommet til Sverige. Det virker som om det nok havde været meningen hjemmefra også? Det er småting, men det irriterer mig lidt i en ellers fremragende åbningsscene.

Jeg havde indtrykket af at mojitos var en pigedrik - uden selv at have stor erfaring dermed, men jeg kunne ikke helt lade være med at grine lidt over dine 'drengerøve' står der og drikker fine longdrinks.

Agurka! Klassisk, haha! Hov, jeg griner. Skulle dette ikke være en gyser? Gebrokken engelsk, det er også altid sjovt!

Ingen dækning på mobilen, men Martin vil blive hjemme og ordne nogle mails? Det hænger vist ikke helt sammen, gør det? Det er måske mig der er for vant til wi-fi til at overveje at der kunne være gammeldags dækning med ledninger og alt sådan noget bøvl?
Næh, der er sgu trådløs.

God beskrivelse af det første mord, men ikke rigtig gysende. Jeg begynder at blive usikker på om det mon mere er en thriller vi er ude i her?

Nu har jeg aldrig selv forvildet mig rundt i de svenske skove, men jeg synes at angsten for at fare vild bliver lidt demonstrativ i fortællingen.

Meget sjov slutning, hvor Mr. Agurka skærer håret af Bertil og ikke hovedet!

Nå, så er den læst, og hvad tænker jeg så?
Jo, for det første mener jeg ikke dette er en gyser. Historien i sig selv kunne sagtens have været det, men du får ikke koldsveds beskrivelserne med. Det bliver mest til en spændingsfilm-agtig fortælling, hvor jeg sagtens kunne se filmrullen køre i min indre forestilling, men jeg får på intet tidspunkt en gysende fornemmelse. Det er ærgerligt, for det er en virkelig godt beskrevet historie, omend plottet for mordene er lidt tynd for min smag. Jeg ville have foretrukket at motivet forblev en gåde, og at du havde holdt dig til én fortæller som du havde koncenteret dig om at give en gysende oplevelse hos.
Når det nu er sagt - på en ikke alt for hård måde håber jeg - så er der ingen tvivl om at du mestrer beskrivelser og de små morsomme scener. Jeg synes du er bedst i begyndelsen, og taber lidt pusten undervejs i fortællingen.

Hej Mikala.
Jeg har ikke haft tid til at få læst konkurrencebidragene i denne omgang, men synes jeg skyldte at læse din og give dig min mening om selvsamme, når du selv er så god til at give igen (også til mig - jeg kan fortælle at jeg har haft rigeligt at se til ved min roman efter at have fået nogle kærlige spark fra dig, noget jeg trængte til, så tak for det, endnu engang!), af samme grund har jeg ikke noget sammenligningsgrundlag i forhold til de andre bidrag, så jeg vil kommentere din historie udenfor konkurrencens kontekst. Håber det er okay.

Du skriver letlæst - lidt for let i en gysersammenhæng, hvis du spørger mig. Gyset opstår i detaljen, og du springer let og elegant over detaljen, hvis du forstår hvad jeg mener. Du fortæller mig, som læser, hvad jeg skal være på vagt overfor, og din skildring af dukkerne som skræmmende virker for demonstrativt og ja, nærmest påtrængende.
Dukkerne er set før, i mange sammenhænge, men du overrasker mig ved at udelade dem fra det egentlige gys - her tænker jeg på slutningen, og plottet om at dræbe pigen for hendes penge. Jeg må desværre indrømme at jeg havde gættet denne slutning omkring halvvejs inde, hvilket vist ikke var meningen. Her savnede jeg dukkerne i slutningen. Kunne hovedpersonen have faldet i søvn og vågnet op, spærret inde i porcelæn, forvandlet til en levende dukke? Øksen bliver for letkøbt, som om du havde travlt med at afslutte historien. Ærgerligt.
For at gøre det kort; jeg køber ikke præmissen om at dette er en gyser (hvilket måske i virkeligheden hænger sammen med, at jeg som inkarneret gysertilhænger, efterhånden er blevet hærdet, og ikke så meget om selve genrebetegnelsen for din historier). Men, når det er sagt, så har du øjeblikke hvor dine sætninger og billeder simpelthen brillerer. Her tænker jeg især på katten der har fanget sig en lille fugl. Se, det er knagme godt skrevet!

Det plejer at gå dig godt i konkurrencerne, og jeg er sikker på det samme er tilfældet denne gang, for der er ingen tvivl om at du ved hvad du gør når du skriver - og gør det godt. Dette er bare beviset på, at man aldrig kan fange alle sine læsere, desværre. Og jeg har desuden vist tilegnet mig et ry for at være overkritisk efterhånden. Men på den anden side, ved jeg at du er én af dem, der godt kan tåle at få med sablen, og at du ved at det kun kan gøre dig bedre i fremtiden.

Med venlige hilsner
Bo Sejer

Hej Tine.
Kortprosa eller kort novelle? Der mangler ihvertfald ingenting i denne historie, dr lyser klart af en fornemmelse af gennemarbejdethed og perfektionsfornemmelse.
Jeg er vild med din kvindelige figur, der ryder op efter manden. Genialt godt skildret!
Faktisk er jeg bare vild med din historie. Hvis dine andre er bare halvt så gode, er du klart en af de få jeg vil vente spændt på at se mere til i fremtiden.
Bravo!

Hej Pia.
Kortprosa formen klæder dig. Dine små, sjove sætninger brillierer i denne korte form, og bliver ikke tynget af ligegyldigheder. Jeg morede mig rigtig godt!
"en mund som en tunnelåbning til kæmpernes land" - Denne sætning var den eneste jeg umiddelbart ikke kunne lide. Den virker malplaceret, hvis du spørger mig, hvilket du ikke har gjort, men jeg tager mig den frihed alligevel at sige det!

Hej igen Rolf. Jeg forstår ikke din påstand om få kommentarer, du synes da nærmest at vælte dig i dem! Jeg er skam misundelig og ville ønske jeg på samme måde havde fået kommenteret alt hvad jeg havde lagt ud på pennen!
Det var sjovt at læse en vampyrhistrie der var ment til Kandors konkurrence. Jeg indsendte selv et bidrag og venter spændt på nyt derfra. Du har valgt en mere klassisk tilgang til emnet, men det skal du ikke straffes for hos mig.
Først det positive: Du formår på fantastisk vis at gøre dine skygger levende, og med lidt mere arbejde, ville skyggerne kunne tage hovedrollen og virkelig gøre dette til en fantastisk vampyr historie. Jeg synes at fornemme at du ikke helt blev færdig med historien. Den føles ikke helt gennemtænkt og gennemredigeret til tider, men den står stadig for mig som din bedste historie hidtil. Jeg ville personligt have taget historien et lidt andet sted hen, men jeg må respektere hvad du forsøgte at gøre, selvom jeg ikke er helt enig i dit valg.
Det negative: Hvad sker der for alle de afsnit? Det var da til at blive skør af..
Jeg er ikke helt overbevist over din dialog. Mange gange virker det som om du har sprunget over hvor gærdet var lavest, og fået dine figurer til at forklare læseren hvad der sker, istedet for at beskrive det. Derudover synes jeg, hvis du er glad for dialog, at du skal arbejde lidt på at gøre den realistisk og overbevisende. Jeg får flere gange fornemmelsen af, at dine personer ikke ville sige sådan, uden at du tvinger dem til det som forfatteren. En untaurlig determinisme du ligger henover hovedet på figurerne.

Tak for historien, det var sjovt at læse et andet bidrag til samme konkurrence, også selvom den ikke kom med i denne omgang.