I dag smilede du varmt og bredt til mig
Det smil jeg har savnet i så lang tid
Det gav mig et glimt af dit gamle jeg
og pludseligt glemte jeg al strid
Med ét forsvandt en dårlig stemning
den som bare kvalte os begge to
og så forløste du hver en hæmning
Du lænede tilbage imens du lo
Tiden læger alle sår og heler os imens
men det er svært at se i mørke
Jeg fik behovet stillet for min abstinens
og så vandede du min tørke
Måske det bare er for et kort øjeblik
at lygterne lyser vores turbulente vej
Jeg sluger det i mig som sødt slik
for jeg fik et glimt af dit gamle jeg
Du viftede med armene og var så glad
du sprudlede og skinnede i din tale
som det første lysegrønne forårsblad
Endelig sejrede vi vores sidste finale
Vi pjattede i en mægtig leg
som vi gjorde det for lang tid tilbage
Der var et glimt af dit gamle jeg
og jeg kan ikke tillade mig at klage
Du fik mit hjerte og sind til at grine og smile
hvor det før ville fælde mange tårer
Jeg tør knapt nok trygt at finde ro og hvile
for tænk hvis det i stedet for vil såre
Så jeg vil omfavne dette smukke sekund
jeg vil omringes af blomster på min vej
og jeg vil aldrig glemme denne stund
hvor jeg fik et glimt af dit gamle jeg