Du trådte ind i mit liv, som vinden vendte,
men mine sejl var revet itu.
Vi så på hinanden, men vidste nok godt at tiden var knap.
To sjæle, der skulle have mødtes før.
Din stemme, en melodi, jeg kunne have danset til,
men jeg havde glemt, hvordan man følger en takt.
I dine øjne så jeg en fremtid,
men min fortid holdt mig tilbage.
Og selvom jeg længtes efter at springe,
var mine fødder bundet, til gårsdagens veje.
Så vi gik hver sin vej, før vi begyndte,
med et stille farvel i blikket.
Måske var vi rigtige, men tiden var forkert -
og det er den skæbne, vi aldrig kan ændre.
Men vores minder, gemmer og glemmer jeg aldrig.