Tålmodighed
en skat i mit væsen
som en blid flod
strømmer gennem mine årer
min lærer lo
en hån mod min kamp
mod min eksistens
urolige hav
Min far
med et kys på min kind
pegede på mit hjerte og hviskede stille
Tålmodighed er en skat
skjult i dig
et lys i mørket
en kraft uden lige
Mine søstre ser mig som en gåde
en uforklarlig styrke
en urokkelig ro
de beundrer mit stålsatte blik
uden at forstå dets dybe rod
Min mand kysser min hånd
siger med varme
Tålmodighed blomstrer i dig
som sarte kronblade fra dine negle
en kiste fyldt med rigdomme større end guld
Min leder takker mig
for byrder jeg bærer med rank ryg
hun undrer sig over min ydmyghed
men jeg vender blikket mod dem
mine borgere
Mine borgere
med taknemmelighed i deres øjne
ser tålmodighed som min gave til dem
jeg bøjer mig for deres vilje
deres mod at rejse sig igen
Mine børn
med små stemmer
takker mig for at lytte
for at bremse vrede med stilhedens styrke
jeg smiler og siger til tålmodigheden:
Du er min kunst
mine penselstrøg
den fine note i min smag
Du er den stærkeste, stille kraft
som bærer mig gennem livets veje