Du smiler til mig, men smiler til hende,
en leg der begynder, hvor mine grænser ender.
Dit blik er som ild, der tænder og brænder,
men aldrig for mig, kun for fremmede hænder.
Jeg ser dig danse i ord og lyst
din charme er let, og jeg er din gæst.
Men hvor er mit sted i dit hjertes sal?
Er jeg blot en skygge i dit kærlighedskab?
Du siger, det er ingenting, bare sjov,
men hvorfor føles det som et stille rov?
Som om jeg mister lidt af dig hver gang,
mens hun griner af din usynlige sang.
Jeg elsker dig, men jeg elsker også mig selv
og mine følelser kan jeg ikke blot sætte på pause.
For kærlighed er mere end en delt illusion,
det er trofasthed, ikke en flakkende fusion.
Så vælg nu, min kære, hvem du vil være,
for jeg kan ikke bære at stå og begære,
en mand der smiler til verden omkring,
men lader mig sidde tilbage som ingenting.