Mit indre legebarn


6 måneder, 17 dage siden 4 kommentarer Digte glæde balance reflektion

2Gardinerne
Gardinerne er mørkerøde. · Uden et vindpust hænger de · tynget mod gu... [...]
Digte · barndom, frygt
10 dage siden
4Mørkets magneter
Jeg er bange for mørkets magneter. · Nogen eller noget har dirigere... [...]
Digte · magtesløshed, mørke kræfter
14 dage siden
3Jeg
Det er så mørkt derude · mit ansigt spejler sig i ruden · på mit bord... [...]
Digte · reflektion, stemning
24 dage siden
2Nat
Jeg lå og hørte · en fløjtes flakkende toner · og jeg sank og sank · je... [...]
Digte · angst, fortid
28 dage siden
2Dig
Det snor sig · i spiraler som drømme · gråt og blåt · min næste vibrere... [...]
Digte · fortabt, røgdamp, forelsket
1 måned siden
6Tre år fra min barndom
Fra jeg gik i 1. til 4. klasse boede vi på en lille landsbyskole ... [...]
Livshistorier · barndomsminder
1 måned, 8 dage siden
6Gårdspladsen
Det var sne vinter · trappen var kold at sidde på · lige flyttet ud p... [...]
Digte · tilbageblik
1 måned, 12 dage siden
7I himlens skel
At stille andre tilfreds, · at gætte hvad de ønsker og forventer, · a... [...]
Digte · tankespind
1 måned, 27 dage siden
4Til min lille hund
Du er ikke glemt. · Mon du forstod, bare lidt · af det der drev mig d... [...]
Digte · narret
2 måneder, 9 dage siden

Puls: 69,8

Publiceret: 12
Afgivet: 46
Modtaget: 45
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Jeg kalder på hende
der elsker alt det lysegrønne
og som kaster al sin kærlighed på de store knopper
der dukker frem af den tunge lerjord
og som skal blive blomster.
Jeg dæmper hendes glæde,
før den stiger
til uformelige højder.

Jeg giver hende fornuften
og balancen,
og mig selv
som er blevet
så mange år ældre,
og som ved at forventningen
vil puste hende helt op i bjergene,
hvor jeg bliver væk,
og hvor luften er så tynd,
at hun bliver så bange
for at flyve med de sidste fugle,
så hun gør det.

Jeg vil lære hende
at lægge en dæmper på glæden,
mens vi har den,
så hun aldrig går derop i lykkens fantasier,
at fordele sig selv i tide
som saltet i et hav,
og blomsten i sin cyklus
der aldrig tager fejl.

Jeg ved,
at skuffelser bliver store,
når de forsvinder i det høje græs,
og frøene bliver glemt
på grund af sorte skyer
og smerter i mig selv,
så må hun hjælpe mig igen,
for vi laver jord,
og vi skal snart så gulerødder.

Jeg kalder på legebarnet fra min barndoms dal
som kender mig så godt,
men hun flyver endnu,
ligesom jeg
er blevet tung.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 21/04-2024 04:08 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 202 ord og lix-tallet er 44.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.