2Gardinerne
Gardinerne er mørkerøde. · Uden et vindpust hænger de · tynget mod gu... [...]
Digte · barndom, frygt
11 dage siden
4Mørkets magneter
Jeg er bange for mørkets magneter. · Nogen eller noget har dirigere... [...]
Digte · magtesløshed, mørke kræfter
15 dage siden
3Jeg
Det er så mørkt derude · mit ansigt spejler sig i ruden · på mit bord... [...]
Digte · reflektion, stemning
25 dage siden
2Nat
Jeg lå og hørte · en fløjtes flakkende toner · og jeg sank og sank · je... [...]
Digte · angst, fortid
29 dage siden
2Dig
Det snor sig · i spiraler som drømme · gråt og blåt · min næste vibrere... [...]
Digte · fortabt, røgdamp, forelsket
1 måned siden
6Tre år fra min barndom
Fra jeg gik i 1. til 4. klasse boede vi på en lille landsbyskole ... [...]
Livshistorier · barndomsminder
1 måned, 9 dage siden
6Gårdspladsen
Det var sne vinter · trappen var kold at sidde på · lige flyttet ud p... [...]
Digte · tilbageblik
1 måned, 13 dage siden
7I himlens skel
At stille andre tilfreds, · at gætte hvad de ønsker og forventer, · a... [...]
Digte · tankespind
1 måned, 28 dage siden
4Til min lille hund
Du er ikke glemt. · Mon du forstod, bare lidt · af det der drev mig d... [...]
Digte · narret
2 måneder, 10 dage siden
2Igen
Det flyder med knuste sten · fra muren der knækkede til sidst, · her ... [...]
Digte · overgivelse
2 måneder, 25 dage siden

Puls: 70,8

Publiceret: 11
Afgivet: 46
Modtaget: 45
Mette Boe Christensen (f. 1958)
For dem var jeg en tænksom skygge,
aldrig rigtig sød,
aldrig særlig følsom,
bare - sådan,
måske klar til kamp,
måske en kamp mod dem,
sagde de,
og aldeles ikke psykisk sårbar
ligesom de søde.

Jeg var der bare,
som et spejl af deres ønsker om mig,
blev jeg til et menneske i deres magt,
som en skygge af mig selv
gik jeg bare der
og lysterede alt det,
de så gerne ville se.
De uskyldige små piger som jeg aldrig lignede,
græd ud ved moders bryst,
hvis der var een der tog deres kage,
ligesom jeg fik tæsk,
hvis jeg var følsom.
Han stjal mit ansigt,
mens jeg ikke mere var på vagt.

Det var de andre der var søde.
Jeg så dem så tit,
når de spærrede øjnene op
i barnlig uskyld,
når jeg sagde noget
inde fra mig selv,
når jeg var fuld.
Derfor besøgte jeg dem aldrig siden.
For min plads var der,
hvor de havde sat mig.

Kropssky og mørklagt stod jeg bare der alene
og spejlede mig selv i dyre drømme,
sammen med mig selv
og poesien og musikken.
Der skabte jeg en verden der var min.

At være åben kunne jeg ikke for stemmer
der straks begyndte,
så snart plastret blev fjernet fra munden,
kunne jeg kun lystre,
det de sagde,
og jeg mistede mig selv igen,
mens jeg gik.
For jeg var der aldrig.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 06/07-2023 03:17 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 232 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.