- Så, det skal nok blive en hyggelig aften, sagde hun og smilede overdrevent til ham. Jørgen svarede ikke, betragtede blot deres skygger, der var som slørede skikkelser foran dem, idet de bevægede sig ned gennem rækken af små, hyggelige rækkehuse. Den ene skygge var væsentligt kortere end den anden. Agnetes højde - eller mangel på samme - havde længe gået Jørgen på.
   De blev mødt af et "Hejsa" og Agnetes søsters rolige ansigt. Et ægte smil, tænkte Jørgen og gengældte det. - Hvor er det længe siden, Victoria, sagde han og omfavnede hende. Vi har jo næsten ikke set hinanden siden...
   - Siden februar, indskød Agnete hurtigt, og han nikkede og sukkede.
   - Ja, det er alt for længe siden, sagde Victoria. - Jeg har glædet mig lige siden mor ringede og inviterede mig forleden.
   Jørgen holdt enormt meget af sin svigermor, og på vej ind i hendes køkken blev han mindet om en af grundene.
   - Du har gjort det igen, Åse, sagde han, helt salig ved duften af det, der uden tvivl var en mør omgang gullasch ledsaget af kartofler og gulerødder kogt til perfektion.
   - Ja, der er nu ikke noget som god, gammeldags mormormad, istemte Victoria.

- Værsgo, sagde Åse, da alle havde sat sig om det lille bord i spisestuen. - Det er helt mærkeligt kun at lave mad til fire ...
   - Ja, men vi kan jo ikke have held i kærlighed alle sammen, vel, Agnete? sagde Victoria og trak på skuldrene. - Skål for et lille selskab!
   Som den der sad tættest på skænken, var Jørgen blevet pålagt at betjene bag-in-box-vinen.
   - Stop, stop! Husk nu, det er dig der kører, skat, bjæffede Agnete, da han var i færd med at fylde sit eget glas til over midten.
   - Det er også rigtigt, sagde Jørgen og nikkede. Han ventede et par sekunder og slap så sit tag om hanen. Han stillede glasset fra sig og blev med det samme rakt et nyt af Victoria, som sendte ham et blik fra den anden side af bordet.
   - Ja, det problem har jeg jo ikke. Bare fyld mig op, Jørgen!
   Tre fjerdedele af selskabet lo, og Jørgen mærkede noget mod sit ben, da han rakte Victoria det fyldte glas. Agnete rømmede sig i samme nu for at indlede sin sædvanlige spørgerunde: - Nå, hvordan går det så, mor? Får I solgt noget tøj nede i genbrugen?
   Den stod på ligegyldige hverdagsfortællinger resten af aftenen, men det gjorde ikke Jørgen noget. Han lyttede med et halvt øre og svarede ja og nej på de rette tidspunkter, alt imens han holdt sit fokus på en helt anden kommunikation.

- Det skal nok blive en hyggelig aften, sagde hun og smilede lummert til ham.
   - Ja, svarede Jørgen med glimt i øjet og tog hendes hånd.
   Det gule lys fra kvarterets gadelamper sendte lange skygger efter dem. Lige lange skygger.