Vi finder ind til skyggernes dovenskab
under sommerens blomster
og deres sporadiske regn af røde blade
lettere end vores åndedrag.
Forsvinder ind i dyrebare drømmesekvenser
hvor dit ansigt smukt folder lyset omkring sig
i solnedgangens leg med skygger
Bag den korte horisont i parken
er vi omgivet af byens silhuet
trukket op fra jordens mørke
med en kantet pensel
Ude på sidegaden
vokser rustblomsterne sig stærke
på stålets facader
Deres flager af rødt metal
falder med en anden
og tungere klang
end bladene herinde
men er næret af samme kilde
De skarpe skår
der har revet i ganen gennem dagen
dem vi ikke turde synke
smelter til en uklar smag
af dagen i morgen