Timer går. Timer skal overstås. Jeg plejede at glæde mig til, noget bestemt var overstået. Nu glæder jeg mig til, der kommer noget. Sådan hører vi Jakob tænke. Jakob er 18 år og har ingen venner. Han bor på Glaciset. En vej i Kongens Lyngby. Jakob ryster på hovedet ad dem, der siger "Glasisset". Hans far har lært ham, at det er fransk, betyder en flad jordvold, der omgiver en fæstning og udtales "Gla'siet".
   Nu kommer han cyklende ned ad vejen. Nogle gange cykler han bare rundt i kvarteret. Betragter. Midaldrende kvinder slæber rundt på deres pomeranianer. Jakob er 18 år, og han cykler rundt på vejene syd for Nybrovej.

Jakob er 18 år og har en pladespiller. Den har han fået af sin onkel, som arbejder i en Bang & Olufsen-butik inde på Strøget. København. Der er Jakob ikke særlig tit. Men han ved, at der er en masse andre mennesker. To veninder, som shopper i Urban Outfitters en lørdag formiddag. De går sammen ind i prøverummet og hjælper hinanden i det tøj, de har udset sig. Så smiler de og nikker til hinanden, og i et øjebliks sjælden stilhed forfatter de beskederne til deres fædre. Når pengene er overført, er der igen trykket på 'play' og de går glade mod kassen. Endnu inden de har forladt butikken, skal det også lige gennemdiskuteres, hvor den mandlige ekspedient lå på en skala fra 1 til 10 og hvad der var af turn-ons og -offs ved ham. Så ville Jakob vente ude på Strøget, og de ville ikke ænse ham, bare skridte målrettet mod Illum, hvor de skulle op og "brunche" på tagterrassen. Jakob ville følge efter dem.

Pludselig er der ikke andre mennesker i hele København, men det ænser pigerne heller ikke. Gaderummet er som selve kosmosset, stjerner glitrer overalt. Pigerne stopper op. Jakob indhenter dem. Han stiller sig foran de to piger.