Eftermiddagens tordenkaffe
ledsages af gin og tonic.
Til aftenens svampesuppe
drikker jeg moselvin.
Til teen om aftenen
nyder jeg en 20 års laphroig.
Alkoholen er min elskerinde,
hun får mig til at erkende,
at jeg drikker for meget.
Tøm nu den flaske hvisker hun,
så du kan blive dejlig let om hjertet.
Hun griner forførende
og i ædruelighedens interesse,
får jeg en drukken erkendelse
om jeg kan stoppe med at drikke,
hvilket jeg vil foretrække,
den dag jeg bliver så fuld,
at jeg tør beslutte mig for at holde op.
Det er et spørgsmål om at drikke igennem
til den endelige klarhed.
Nogle fortæller mig, at jeg skriver gode digte
hvilket gør mig bange, da det vil forpligte
Det giver mig overflødige bekymringer
da forlagene nok ikke vil udgive min lyrik.
For de fleste vil nok mene, det er ren volapyk
Er digtene dårlige, gør det jo heller ingenting.
I sene aftentimer skriver jeg videre.
Tænker det er omsonst, som jeg fortjener.
Tasterne skriver helt af sig selv
en historie, som jeg ikke selv kunne føde
Den hjælpes på vej af et glas Bunahabain
Så jeg kan skrive med den endelige klarhed
Mit drømmejob var et, jeg ikke var bange for,
Det var dog lidt utopisk at ønske et sådan,
da jeg af natur er ængsteligt anlagt.
Men det ville have været skønt at opleve fridage
uden at være bange for kommende arbejdsdage.
Jeg gik engang arbejdsløs,
men da var angsten større,
så det hænger ikke sammen.
Tænker på den lykke der er i verden!
Og på hvor meget der er at miste.
Skænker nu et glas Tallisker
Ser mit kommende liv uden arbejde
Jeg kan gøre hvad jeg vil
Og der er ingen grund til at være bange
for den sidste del af livet.
Det har jeg fået klarhed over.