Ravnemor er en kvinde af kød og blod,
Men også af ånd som ikke findes i en kirke
Ravnemor har filtret rødt hår, funklende grønne øjne
Sorte klæder, mange ringe på hænderne, tatoveringer på armene
Om natten hyler Ravnemor af månen, penetrerer stilhed med sange
Om ild, natur, væsner det blotte øje ikke kan se
Ravnemor samler på planter, hænger dem til tørre ved sokkerne
Koger dem, maser dem, moser dem
Kommer dem på glas
Alt har sin plads, funktion, kur
Ravnemor har halskæder med symboler, sten
De flyver rundt om halsen på Ravnemor når
Der trampes i bare fødder på jord, på græs, på klipper
Kontakter, ofre for at blive klogere, få råd, undgå bad standing
Ved Ravnemors dør hænger en guldklokke som varsler Ravnemor
Om udefrakommende energi, mennesker, postbuddet
I Ravnemors bog kan du læse om hvordan du får en til at forelske sig i dig
Hvordan du forbander én
Hvordan du bliver rig
Hvordan du finder lykke
Ravnemor holder den gemt for ingen andre skal bruge den
end Ravnemor
Om sine ankler har Ravnemor katte der flokkes
Dem stoler Ravnemor på
På natur
På kræfter i jorden
Men ikke på mennesker, disse er onde
Det eneste onde der eksisterer
Ravnemor rækker sin hånd ud til alle dem som behøver det
Som det varme knus, den kolde vind ved en varm sommerdag