Skyen over kloden accelererer i sin egen verden,
den er selvbestemmende i takt med menneskets destruktive færden.
Den bider sig selv i halen,
mens den bliver blind og oser
højt hævet over alle dyr og fisk og plastikposer.
Temperaturene har aldrig før været så høje.
Australien brænder allerede og i morgen.
Tanken om at fejre det nye år gør mig deprimeret,
i håbløse følelser
lytter jeg til raketter i mit TV og ved,
at de vil se de mange farver splintre mod himlen
igen og igen,
som en larmende paraply uden nåde,
som en fælles bombe
mens klokkerne runger hult over byerne.
De tror,
de kan holde alt ved lige, hvor det er.
De tror så meget dumt.
Hvordan ser verden ud om et år ?
Vil nogle andre stå og sige engang: Mennesket
var djævle,
ellers var det aldrig sket,
at jorden blev udbrændt og sort
og stinkende af døde dyr i mange år
med summende fluer og rotter omkring sig.
De valgte at tro på en gud.
De valgte smerten uden at forstå.
Og søgte tilgivelse for de uoprettelige skader
de selv havde lavet for at forsvinde i røg
i stedet for at stoppe al CO2 udledende industri
og metal kareter.
De valgte penge og ødelagde alle skovene.
De valgte penge og ødelagde sig selv
og naturen i griskhed.
Skal jeg fejre jordens undergang ?
Den hurtige nedstigning og forvandling
til en kulsort verden i varme og ild og død ?
Han slog sin søn ihjel for at ofre ham til gud.
De brændte levende kvinder på et bål.
De huggede hovederne af folk.
De slog ihjel i krig.
Og de bad til gud imens.
Var de djævle under skyen ?
Og hvorfor fandt de aldrig deres egen godhed ?