Hvis jeg vidste hvad jeg ved nu, ville vejret være bedre
solen ville skinne en smule mere, fugle ville synge alle steder
du ville skjule dig med mig, julen ville være blevet fejret
vi ville være ubesejret, og rulle rundt ligesom kuglelejere
Jeg tøvede længe, lidt for længe med at blive din ven
investeret tid uden at vide om det tid der giver igen
sådan er livet, siger en stemme der helst vil glemme
jeg kan kun svagt fornemme hvordan det hele vil ende
Du spurgte mig om noget, som jeg ikke kunne svare på
jeg føler mig så bagklog, som en gammel brugt dagbog
dit syn på livet samlede mig sammen som nattens stjerner
min forhenværende verden som du ikke kunne forære mig
Din diagnose var aldrig særligt nem at være omkring
dine humørsving og opmærksomhed går over min forstand
dine ironiske bemærkninger blev mere og mere spydige
signaler utydelige, som om du virkelig ville bryde fri
Men når vi havde gode dage, var verden uden betydning
partikler som vi bestod af, opløstes så vi ku' nyde dem
et frirum i hinanden, intet emne blev ikke endevendt
en verden fyldt med mennesker, vi kunne se igennem dem
Måske hvis jeg vidste mere om din sygdom dengang
måske hvis jeg var en anelse mindre tom og indebrændt
måske hvis jeg var mere ærlig om hvad jeg følte
måske hvis vi fandt hvad vi altid gik og søgte
Så mens jeg sidder her og forsøger at glemme dig
tænker jeg over hvad der ville være den nemme vej
at skrive til dig eller om dig, det er ikke et valg
for alt jeg skal er at følge mit hjerte og kald
For hvad jeg ved nu, er endnu engang blevet forstærket
din sygdom var ik' nem, men i det mindste var du i nærheden
for du er alt jeg ikke ved, du er alt jeg ikke kan se
og dine ironiske bemærkninger fik mig altid til at le
Hvis jeg vidste hvad jeg ved nu, ville jeg ikke havde givet op
jeg ved vejret ville stadig være gråt, men alt ville blive godt