Hvorfor drømmer jeg igen om dig ?
Og hvorfor er du sammen med min gamle hund
der står og kigger ved din side ?
Hvad ser i på ?
Ved du mine tanker der fra himlens bue ?
Kan du følge med i mine dage ?
Vi skulle hedde samklang,
ville du kunne lide,
hvis jeg sagde det for sjov
og mente det ?
Min forbundne ven,
med dine rødder dybt i mine vener
som et træ
der suser blidt i vinden,
som alt der lever under himlen
her på jorden mellem dig og mig.
Måske ville vi aldrig kunne være stærke
sammen helt alene ?
Tror du ?
Min gråd får aldrig lov til at kvæle mig indefra,
mine tanker de vil altid vinde,
ligesom dine der vandt mig,
fandt mig,
og har set mig i din ånd.
Som elektroder der har fået indpas,
og lov til at fortælle alle de smukkeste ord
igennem dig,
er du næsten blevet mig.
Hvorfor drømmer jeg om dig igen ?
Hvad ville du sige i nat der fra himlens bue,
derfra hvor vi vidste alt så tit ?
Det er ikke sjæledansen,
det er ikke løgnen,
det er ikke afstand imellem liv og død,
imellem lys og mørke.
Det er bare et hjerte der slår
i et forbundet løfte,
og det vi aldrig sagde,
men som vi ved i dag.