Vores fortid er blevet
til en vissen blomst
- tør og uden duft
Men jeg vandrer stadig
mellem visnende minder
- kan ikke give slip
Da du tog min hånd
med på dit livs rejse
havde jeg ikke et eneste spørgsmål til dig
Jeg fulgte din vej uden tvivl
Men da du skar båndet over mellem os
vendte du aldrig tilbage
Den eneste som du efterlod mig
var tonsvis ubesvarede spørgsmål
I nutiden er jeg alene
Og tiden glider ud af mine fingre
- som dampen
Forsvinder hurtigere end jeg aner
imedens jeg tramper på tomhed
og snurrer rundt i den ond cirkel
Jeg bilder mig selv ind
at fremtiden vil være skønnere
end den nutid jeg er i
med fuldt fart marcherer jeg fremad uden hensigt
Og tiden den løber væk fra mig
mens jeg langsomt fortabe mig i det uvisse