0John og hans opvågning
John satte sig foran computeren for, at få skrevet den artikel, s... [...]
Kortprosa
6 år siden
1Diakta
Jeg havde sagt ja til jobbet hos filmselskabet Diakta, som en sla... [...]
Kortprosa · venskaber, frihed
6 år siden
2Tomrummet efter konen
Da han stod foran supermarkedet kom han til at se til højre og bl... [...]
Noveller · familieliv, livets gang
6 år siden
7Den fortabte alkoholiker
Det regnede voldsomt, ubetalte regninger lå og flød, han vidste g... [...]
Kortprosa · alkoholisme
7 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Christina Kjær Sørensen (f. 1991)
Jeg havde sagt ja til jobbet hos filmselskabet Diakta, som en slags vennetjeneste for min ven John. Vi har kendt hinanden siden vi var 2, hvor John og hans familie flyttede ind i nr. 7 på den vej, hvor jeg boede med min familie, og da vi var de eneste børn på vejen, blev der arrangeret legeaftaler og vi blev som uadskillelige. John har lige siden starten af teenageårene drømt om, at eje sit eget filmselskab.

Da John endelig fandt lokaler som egnede sig til formålet havde han skrevet under på leje aftalen, men uden at have et navn, så Diakta var mere et navn som han ud af det blå fandt på. Han havde løbet ned til pengeautomaten og hævet det nødvendige til, at købe den første filmrulle og et kamera. Så havde han ringet til mig og spurgt om jeg ville være regnskabschefen. Jeg vidste godt hvorfor han spurgte, han vidste at jeg ikke kom så godt ud af det med min chef og at jeg ledte efter noget andet, men også fordi at jeg er uddannet revisor og han har aldrig haft en særlig god forstand på økonomi.

Jeg var dog ikke så meget for, at skulle arbejde som chef for en regnskabsafdeling, for det var trods alt kun fem år siden at jeg blev færdigudlært og skulle jeg være ærlig ville jeg gerne have lidt mere erfaring med revisionsbranchen, inden jeg blev chef for noget som helst. Jeg sagde kun ja, fordi at han er min ven, og først da han havde lovet at det kun var midlertidigt indtil han fandt en som var kvalificeret. Jeg kunne dog se nogle fordele ved, at sige ja tak til jobbe, for det første ville det give mig en smule erfaring, for det andet ville jeg kunne gøre op med min forbandede chef.

Til dem af jer som måske vil indvende, at ordet forbandet ikke er noget man skal sige om andre mennesker, skal i her lige få nogle fakta om min chef, han er klodset, får fornærmet alt og alle ved at sige alle de forkerte ting, men det er ikke årsagen til at jeg brugte ordet forbandet, årsagen ligger i at når man er i nærheden af ham sker der ting, som ikke kan forklares eller beskrives, så for at sige det kort: nogle gange skulle man tro at han var forbandet. Dog tror jeg at årsagen til, at alt går galt omkring ham er at han er klodset og har svært ved at forstå normal omgangstone omkring medarbejdere, hvilket tit for ham ud i problemer med sine underordnede, men det er vel bare mig der har forsøgt at finde en undskyldning for hans væremåde, hvilket er en af mine svagheder jeg søger efter undskyldninger for hvorfor folk opfører sig som de gør, uden at overveje at det bare er sådan de er.

Nu har jeg som i ved sagt ja til jobbet, og som i nok allerede har regnet ud skal jeg have sagt mit gamle job op. Jeg går dog med nogle tanker i baghovedet, som siger at jeg skal vente lidt med det bare i tilfælde af, at Diakta ikke bliver en succes og jeg så kommer til at stå uden job. Det er en svær balancegang for på den ene side ønsker jeg ikke, at ende med at stå uden job, men samtidig er John min ven og jeg er bange for at såre hans følelser, ved at give det indtryk at jeg ikke tror på projektet, hvilket en del af mig ikke gør. Jeg glæder mig sådan til, at Line kommer imorgen, hun ved altid hvad man skal gøre i svære situationer, nogle gange ville jeg ønske at jeg havde den intuition som hun har, der gør at hun altid siger og gør det rigtige, når det er nødvendigt.
Forfatterbemærkninger
En af mine skriveøvelser jeg har taget, og bearbejdet så at nogle af fejlene er kommet væk. Den er dog endnu ikke helt færdig.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 17/06-2018 12:54 af Christina Kjær Sørensen (Stinapige) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 637 ord og lix-tallet er 48.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.