"Hold da op hvor der lugter af prutter her, jeg er altså nød til at komme ud og få noget frisk luft"!
Min søn sagde ordene sent juleaften efter at vi havde siddet et par timer og fordøjet efter den gode julemad. "Jeg tror du ville blive mangemillionær, hvis du kunne få prutter til at lugte af Vanilla", var mit eneste svar og så tænkte jeg i øvrigt ikke nærmere over det. Jeg lagde slet ikke mærke til, at min søn var mærkelig tavs resten af aftenen. Senere skulle jeg erfare, hvorfor han lige pludselig var blevet så tavs og tankefuld.
Da min søn kom hjem til sig selv, sad han i timevis og undersøgte ting på nettet. I de efterfølgende uger lavede han markedsundersøgelser, forretningsplaner og undersøgte godkendelses procedurer. Der blev også undersøgt alt om at få patenter, både nationale, europæiske og "World Wide". Vi, hans forældre anede ikke noget om alt det, der skete hjemme hos vores søn.
De næste par måneder eksperimenterede han i timevis med Vanilla og kom frem til, at han fint kunne bruge Vanilla skallerne/stænglerne efter at de var skrabet ud, og så lave dem om til et kosttilskud. De udskrabede Vanilla skaller/stængler blev frysetørret, pulveriseret og presset til piller. Efter et par måneder sad vi en aften sammen med vores søn. Igen efter en god fødselsdagsmiddag, hvor hunden også havde fået rigeligt af de gode rester. Vi vidste intet om, at han denne aften testede hans nye produkt på hunden. Sent på aftenen pruttede hunden hørligt og næsten i kor sagde vi: "Åh nej, hundeprutter"! Men nej, en liflig duft af Vanilla bredte sig i rummet. Min søn fortalte nu, at han havde taget min juleudfordring op og udviklet et kosttilskud, der kunne få prutter til at lugte af Vanilla. Først grinede jeg lidt af det, men senere blev jeg meget eftertænksom.
Snart havde min søn fået en aftale med et krydderifirma om levering af udskrabede Vanilla skaller. Han lavede ligeledes en aftale med et firma, der på hygiejnisk korrekt måde kunne frysetørre, pulverisere og presse kosttilskuddet, således at det kunne sælges uden tilsætningsstoffer. Lige før jul året efter, kom produktet efter en intensiv markedsførings kampagne på markedet.
Produktet blev en kæmpemæssig succes der bare voksede og voksede. Snart blev produktet solgt i hele verden og spist sammen med millioner af måltider. Efterspørgslen var enorm stor, og hans indtjening nåede uanede højder. Snart støvsugede hans virksomhed alt Vanilla, der var til salg over hele verden. Han brugte nu ikke kun Vanilla skallerne/stænglerne, men de hele tørrede Vanilla. Vanilla som krydderi forsvandt næsten fuldstændigt fra markedet, og de få steder man kunne købe krydderiet Vanilla, var prisen nu højere end safran. Han opkøbte efter et stykke tid den virksomhed, der som underentreprenør producerede for ham. Senere opførte han rundt om i verden nye virksomheder, der skulle hjælpe med at stille efterspørgslen.
Efter nogle år, var der ingen mennesker der rent faktisk kunne huske, hvordan en prut rent faktisk lugtede. Duften af Vanilla blev efterhånden et synonym for lugten af prut. Fem år efter den famøse juleaften, inviterede min hovedrige søn mig på pub. Vi sad et stykke tid over en øl, da en umiskendelig duft af Vanilla bredte sig i pub' en. Min søn kiggede over på mig og sagde:
"Hold da op hvor der lugter af prutter her, jeg er altså nød til at komme ud og få noget frisk luft"!