9 klokkeklare slag, for tårnets høje spir.
Tåre spring og hulk, på gruset klare vinter skær.
Et kram, en stemme med yndig sorg, men klang.
En rose så smuk, med min sidste ulykkelige skam.
Håndens aftryk på det hvide træ,
En tåres aftryk på alle der havde dig kær.
Et barneskrig ingen kan trøste.
En mægtig og beskyttende person, gud igen skal ruste.
Minder om dig i gemmen os alle.
Tankermylder fylder, og skyller.
Fylder islaget med grin, og lave lyse stemmer.
Men når det springe vil, vi alle smides med en tåre på vor kind.
En prædiken, en sang med alle øjne skinne.
En rose falder, men du med mindet fra gud sander.
En ring som kun var din, med mindet om mange grin.
Vi en dag igen ville kunne mindes, og nå.