Jenny så fra de sorte leggings til den blomstrede kjole og der efter hen på cowboybukserne. Hvad skulle hun tage på? Tøjstykkerne lå draperet oven på kludetæppet, som hendes mor havde syet. Der lå også nogle T-shirts og et par korte kjoler.

Det lange hår dryppede endnu efter brusebadet, for hårtørreren var i stykker.

Jenny lavede håndklædet om til en turban og bestemte sig for at prøve de sorte tights. Sådan gik Stine og Camilla klædt, og hun var inviteret hen til Stine, som også fik Camilla på besøg. Og nu hvor hun gik i gymnasiet, var det vigtigt at have veninder. Og hvis man ikke så godt ud, fik man heller ikke en kæreste. Sagde Stine og Camilla

De sorte leggings sad stramt. Meget stramt. Men med kjolen over, sås det ikke. Ikke ret meget.

Jenny redte hår og skottede til T-shirten med den formklippede puddelhund; "I like the way I look," stod der hen over den fjollet udseende hund. T-shirten havde været hendes mors, og den var dejlig at have på, men Stine og Camilla syntes sikkert, den var hæslig. Camilla ville nok smile lige så medlidende, som da hun havde den blomstrede kjole fra Genbrugsen på og sige det samme : "Ja, I har vel ikke råd til andet, når din mor er på kontanthjælp. Hvorfor får hun sig ikke en uddannelse?"

Jenny havde nu ellers selv købt kjolen, fordi den var pæn og sad godt. Den bruste om benene, når hun gik og der var en smule vind. Og mor? Altså, hun havde da en uddannelse. Næsten. I hvert fald en halv uddannelse. Kunne hun måske gøre for, at hun var allergisk over for hunde?

"Det ligner at du er en nørd," ville Stine sikkert sige og grine som en forkølet hyæne.

"Måske, men lige nu ligner jeg en pølse, der er stoppet forkert," fortalte Jenny sit spejlbillede.

Desuden strammede de leggings så meget, at hun havde ondt i maven og måske revnede de, når hun satte sig ned.

Nej! Ikke om hun ville gå sådan klædt.

Så kort efter gik Jenny ud af døren, ned ad trapperne, ud af døren og ud på gaden.iført cowboybukserne og hunde-T-shirten.

Solen skinnede og der blæste en let vind. T-shirten brusede ikke sådan som kjolen ville have gjort, men den smøg sig bomuldsblødt ind mod hendes mave.

Jenny nød solen, og der var ingen grund til at skynde sig, for håret skulle gerne nå at tørre på vej hen til Stine og Camilla.

Hun nåede ned for enden af blokkene, krydsede vejen og bestemte sig for at gå af Valmuevej mod det villakvarter, hvor Stine boede.

Foran det lille, lidt skæve hus, der af en eller anden grund ikke var revet ned, stoppede hun. Der var slået nogle baner græs i forhavens pjuskede plæne. Og lænet op ad en rusten plæneklipper stod der en fyr på 16-17 år, solbrændt og med ræverødt hår, der strittede mod alle verdenshjørner,

"Hvad glor du på?" spurgte han. Men han smilede, mens han spurgte.

"På at du myrder alle valmuerne og kornblomsterne i plænen," svarede hun. Og smilede også.

"Ikke alle. Kun det halve af dem."

"Det halve," gentog Jenny og tænkte højt:"Min mor har en halv uddannelse til hundefrisør."

"Halvvejs er et godt sted at stoppe."

"Er det?"

"Ja, for så kan du jo nå at frelse nogle af blomsterne."

" Nåeh ja."

En halv time senere fortsatte Jenny mod den villa, hvor Stine boede.

Hun havde en stor buket vilde blomster med. og hun kunne fortælle dem, at i morgen skulle hun med Toke i biografen.