"Hvad er Skype for noget?" spørger min mor på 85 år.
   Jeg tænkte på hvordan, at jeg skulle forklare hende det.
   Min mor har aldrig haft computer, og hun holder stædig fast i, at hun ikke vil have en.
   Prøvede ellers at fortælle hende, hvor nemt det er at læse post på mails.
   Men nej, hun kan ikke overbevises.
   Jeg spurgte hende, hvor tit hun hørte fra sin søster i Schweiz?" Næsten aldrig" svarede min mor surt.
   "Elsebeth gider ikke skrive til sin søster mere," og pludselig hulkede min mor.
   Jeg blev helt forskrækket. " Jamen mor dog, hvad er der med dig"?
   "Der er ingen der gider mig mere" frem stammede min mor. " Jo, selvfølgelig er der det" sagde jeg. "Du har da dine veninder, Iris og Eva, dem ser du da nede i klubben?"
   Min mor rystede på hovedet. "Eva kan ikke komme ud mere, hun kan næsten ikke se noget, og nu kan hun slet ikke se tallene på telefonen. Jeg besøgte hende i torsdags, og ved du hvad hun sagde, da hun åbnede døren"? "Hvem er du?" "Jeg blev helt forbavset og fortalte selvfølgelig hvem jeg var, men hun kiggede mærkeligt på mig og smækkede døren i. Så stod jeg der og undrede mig rigtig meget. Pludselig slog en tanke mig!! Er hun ved at blive senil??? Jeg har jo ikke set hende i lang tid. "
   "Åh mor, jeg er ked af at høre at Eva er så dårlig, at hun ikke kan huske dig mere. "
   "Og Iris er lige flyttet i beskyttet bolig fordi hun går så dårligt. Så nu er det slut med vores dejlige klub dage ", sukkede min mor.
   "Jamen mor, du bliver altså nødt til at have en computer, for så kan du tale med Iris over Skype og også de andre fra klubben " prøvede jeg.
   Min mor så på mig med megen skepsis: "Jeg er for gammel til at lære computer og det der Skype," vrissede hun ad mig. " Mor, jeg tager min computer med i morgen, så kan jeg begynde at undervise dig," svarede jeg hende kontant.
   Næste morgen da jeg troppede op hos mor, så hun mut på mig. Jeg lod som ingenting og gik i gang med at finde computeren frem og en lille notesbog. "Mor, sæt dig her ved siden af mig, så går vi i gang, den lille bog skal vi bruge til at skrive notater i, så du kan huske det jeg viser dig, " sagde jeg smilende til hende.
   Jeg kom hos min mor hver anden aften i flere uger, til jeg syntes, at nu havde hun lært det allermeste nødvendige.
   Jeg havde en gave med til hende en dag. Min mor åbnede den og kigge med undrende øjne på den bærbare computer der lå der." Det er en gave til dig, for nu kan du selv."
   "Er du sikker på jeg kan selv? " spurgte hun.
   Jeg kunne se på glimtet i hendes øjne, at hun var glad.
   Da computeren var klar, sagde jeg: "Nu skal jeg vise dig hvordan du bruger Skype, det er simpelthen en super opfindelse. Jeg har besøgt Iris, og hun har faktisk en computer. "
   "Jeg hjalp hende med at installere Skype, og nu er hun begyndt at Skype med hendes søster i Jylland. Hun er så glad for, at jeg kom og foreslog hende det. "
   "Hvad" sagde min mor med åben mund: Kan Iris finde ud af det? "Jeg nikkede, min mor så tænksom ud og så smilede hun.
   Da jeg havde installeret Skype, foreslog jeg, at vi ringede Iris op. Vi fandt hendes brugernavn og sendte en venneanmodning. Den blev accepteret og så kunne vi trykke på opkalds knappen. Pludselig dukkede Iris op på skærmen. Mine mors øjne blev store af overraskelse. "Hej Karoline, skønt at se dig, har du det godt? " sagde Iris. " Jo det har jeg", fik min mor fremstammet. Og så kom hun ellers i gang med snakken.
   Det har var en åbenbaring for min mor, der aldrig havde kendt til denne internet verden. De snakkede i en halv time, imens jeg drak min kaffe og nød at se min mor i så godt humør. "Hvordan slukker jeg? " kom det fra min mor.
   Det viste jeg hende med stor fornøjelse. Min mor kiggede taknemlig på mig. Jeg smilede lidt underfundigt.
   Min mor ringede næste dag, og fortalte begejstret om, at hun havde fundet flere af dem fra klubben, 2 af hendes gamle skoleveninder og havde skrevet til Elsebeth om hun havde Skype.
   Jeg lagde røret på kisteglad over at, at min mor havde sagt ja til at lære at bruge en computer, så hun kunne bruge Skype. Og holde kontakten til dem hun ikke ser så tit.
   Klubben kan hun da heldigvis stadig komme i, og når hun nu også var på Skype med dem, skulle snakken også nok gå i klubben.
   Nu ringer jeg også selv tit til mor på Skype, og hun dukker for det meste op på skærmen med et smil på læben, og snakker ikke ret meget om hendes skavanker, som hun gjorde meget før i tiden.
   Sidst fortalte hun mig, med et specielt smil og glans i øjnene, at hun var begyndt at blive meget glad for en sød herre nede fra klubben.
   Jeg glæder mig meget over, at jeg havde opmuntret hende til at lære computer, selvom det ikke var med hendes gode vilje.