Stil dig der, foran dette vordende
se op af den stejle vindeltrappe
den snor sig og boltres i dine minder
alt hvad du har set, alt hvad du ved
selv de ting som ingen omverden har kendt til
der er det hele, alt sammen svævende
tag de første skridt og se ind i denne verden
for enden vil der være en dør
ulåst for den som når så langt
træd op, længere endnu
se hele din virkelighed, kun som du ser den
hvornår var du bange for alle de mange ting?
hvornår var du glad, og slugte så muntert din dag?
ser du dig selv som barn på dette trin?
da du modtog hele verdens indhold
og bearbejdede den i din barndomsfantasi
hvornår blev du væk fra disse evner?
længere op endnu, bare fortsæt
se din første dag væk hjemmefra
da du dannede et nyt jeg
da du så dig om efter nogen at stole på
da du så hvordan du kunne få succes
alle de gange du blev fanget i forelskelse
og alle de gange det voldsomt brød op
alt det du ikke forstod at elske
og alt det du bare ikke forstod at forstå
træd længere op og se det næste kapitel
dine børn der leger i deres fantasis uskyld
dig der ikke har tid til at være omkring dem
dig der af stress vil drikke dig fuld
ser du din bil ramme ind i et træ
dine tænder der flås ud
efter dit sammenstød med rattet
alle der græder omkring dig
og ser på dig med medlidenhed
for du har endnu ikke fundet et sted at være
husker du hvornår du vågnede
med munden fyldt med bræk
du kvaltes til en sygeplejerske så dig
og fik kaldt på lægen med den tjekkiske accent
hvorfor havde du dog brug for dette?
De næste skridt vil du ikke se
men træd op og se dit liv
den aften du ville være alene
og var skræmt som aldrig før
dit liv var ikke så enkelt
hvad så du her i disse sekunder
som var så skræmmende i sin form
erkendelse om fejl efter fejl
og et liv så gråt og udmagret
alt som sammenligneligt
med ordene i dette rådne digt
kollager af alle dine tanker
og forsimplede indbildninger
rives i millioner af stykker
og ridser din hud i laser
tårerne skubber hinanden ud af din øjenkrog
du ved ikke hvor du er
som du står der på et trin foran døren
Døren åbner sig lydløst
og du trænger ind
luften er kold og smertefuld
og svider i dine sår
der sidder en gammel dame i en stol
skindød og bleg og blind
med gummer uden tænder
hun siger intet men sidder bare
og stirre ind på et skilt
du læser det og forstår
at hun er dement og vissen
hvordan vil du kende hende
når der blot er et skind tilbage
hendes fantasi er borte
og hukommelsen er glemt
og kan du se ind i hendes øjne
og finde et spor af liv?
uden andres minde om hende
er der intet tilbage at gøre
hun er i vinden nu
og rådner til jordens muld
Har du set den verden du endnu har
og ved du hvem du er?
dine handlinger er din rige grund
et valg om din værdi
fantasien sætter ingen grænser
for dit liv som allemandsgave
går ned til bunden af trappen
og gå imod den solrige dag.