Farverne forsvinder for tiden
sætter ordene op for mit blik at beskue
ser dem samle opskrifter til et eller andet liv
så strålende for den logik der eksistere for mig
Påskønner, begærer og smelter for tiden
mærker en narkomani til den fortvivlede nar-ko
i sin kompleksitet leveres rim til sprogbrug
de er dog som talesprog i ørene som famler døvt
Så for hvem er dette at se, som jeg gør det?
Forstøvede indsigter og andre liv
løber mod en mur med den naive tro
at favoritterne vil dyrke ildeset sindsro
Dem følger skikkelige med loyalitet og løftede faner
stopper før begrænsning er for gavnen selv
graver kraver ned, for døden er let
som simplicitet i en mundfuld smagløshed
Sådan ser essensen ud, din mod min
mit blik er indad, og forstående for selvindsigt
spejler den ene imod den anden for accept
hvad der ligner mit bedste skal fremføres og emanciperes.