Når jeg er træt ridser luften mine øjne
Suger de bragende fremvisninger ud af mit sind
Følger flere dimensioner
Tiden i hvert sekund
Berlinmuren var der først
I en situation før valgmulighedernes dag
Det første syn af lys
Fanget i sensommerens vind
Nu strejfes muren i blinde
Tynd som lyst og tanker
Fremført af alle de værende
Tempereret til deres slæng
Ord på ord vælter på langs
Så langt som ingen rækker foran
Fragmenterede tåger smuldrer
Imens manglen på mangen markerer
Den bølgede linje synger
Fraserede systemer om alt
Kaminens kummerlighed
I lys og varme kram
Sejler frem for rødt
Sejler ud på den bredeste vrang
Forsvinder for altid nu
Til i morgen når dagsrejsen lige er begyndt.