Det gennemsigtige lagen
som nænsomt dækkede alt
har taget sin tur med vinden
frem til tidens næste barn
En søvn så grå og tæt
havde belejret sig dybt
skjulte viden, med salighed
lindrende mosaik
I trævl hang de syn
som besluttede disse valg
klarhed i luftens fremvisninger
hæfter stemning i et sind
Solen går sirligt ned
igen og igen
den slides i sin cyklus
og blændes i sig selv
Kampen for kampen
valget om et valg
benægtelse af fænomenets alarm
mister et slag om sig selv
Farveløs er denne times
fiktive udhulning af et jeg
og alene summer vinden
i vinterens kolde legeme.