Jeg husker den 4. Omgang hjerterfri den dag. Jeg husker spillet Rack-o fra Norge. Jeg husker de gamle cykler, der knagede og gav sig under os, tabte luften og ikke kunne bremse når vi cyklede ned af bakken, over den lille bro og af de små grusveje. De sommerrøde jordbær og hundens hale, der aldrig holdte pause.
Jeg husker den varme sommersol fyldt med varme og stikken i øjnene. Parasollen, der skulle rykkes i løbet af dagen. Lige indtil solen pakkede sine legsyge stråler sammen og til sidst gik ned bag det store træ imens vi spiste aftensmad. Jeg husker den samme lille beholder med låg til de nye kartofler og en hel lakseside med citron ved siden og så var der dengang vi fik rabarberkompot. Jeg husker når stolen ikke længere var lige så rar at sidde på, fordi de voksne snakkede for længe.
Jeg husker at ville spille igen og at man skulle låne en lun trøje fordi man havde glemt en derhjemmefra.
Jeg kan høre bruset af havet på den anden side af vejen. Jeg husker, at jeg ligger i min seng under det duftende, sprøde sengetøj. Under mig i de forskudte køjesenge ligger enten min mormor, som skaber rammen om det hele. Ellers er det den helt specielle Emilie, der skal have del i mit Møn-eventyr.
Jeg husker at ville have, at sommerdagene aldrig standsede og så skulle hjem igen og give plads til skolestart. Jeg husker det hver eneste sommer, at det er hos mormor på Møn, at det hele for en stund falder i hak og hvor dagene kun er gode.