Man sidder i den mørke larm
begejstringen fordres af en til en anden
gulvene svømmer i den spildte væske
som blev tabt i fordrukken sanseløshed
bevaret har hun sin stemme
som uden hindring flyder nænsomt og sikkert
igennem den uoverskuelige selvpåkaldte tåge
hurtigt etableret af lysten til eufori
der sidder man
forseglet i et glasrum
forventer intet af sine forhåbningers handling
slynger på trods et stykke ud til overvejelse
et længe ventet bundt af ord
og som alt var indstillet imod
kommer svaret positivt retur
Som særligheden dog dristigt klamrer
overvejer intenst den åbne mulighed
inde i et hoved. Dit eller mit hoved?
omformerer den overståede besværlighed
til åbningen på en umulighed
vender og drejer i din eller min søvn
frygter fremskridtet
den fare for et spring længere tilbage
tilbage til punktet før kaos og sorg
Venter for længe
til svarets mulighed er udløbet
undskylder for passiviteten
men ser at ingen skade er sket
kun for muligheden
knust til indre blødninger
og dette vitale moment er sendt bort
i armene på andres komplikationer
for at vende vrangen ud mod sig selv
og skabe de fantastiske øjeblikke
med en verden i lys
og livet med massiv kry og vækst,
så efterlades de andre som forblev
med den kraftfyldte svulst
borende i fremtidens syn,
som glemmer for en
i flere timers varighed
Gå den samme tur
om og om
til den bare forskrækkes
og bebrejder sig
til en ny glæde
som vokser til viden
brækkes og skjules
bag drømme og et
eskapistisk, nostalgi utopi.