Den snoede sti gennem efterårslandskabet
fører dig bort, langt bort
og endnu længere væk
end øjet kan nå.
Dog er du stadig tilstede i det hele,
i alt det, som langsomt svinder.
Nærværende i duften af mos og visnen
med falmede farvers dybe toner,
som en stille melodi gemt i hjertet.