Solbrune landsbyer, grønne marker, hvide skyer, flyder i forventningsfulde strimer forbi øjenkrogene i lyseste optimisme. Solen fylder himlen ud, varmen falder af Masserati'ens air condition kølede tonede ruder i fartvinden, velværet vokser, farten øges og tankerne flyver forud mod uendelighedens mål akkompagneret af Eros Ramazzoti i det cool designede stereoanlæg, og mens lædersæderne dufter forjættende, kommer drømmene til.

Uventet står du midt i mine tanker, fylder min verden ud, skygger for solen og udsynet, mit hjerteblod strømmer hurtigere, længslens pinsler bremser bilens fart, jeg står ud i denne grønne grøftekant og ser ud over de vidunderlige landskaber, mine landskaber med de blånende bjerge langt derude, derude, hvor du venter; men nu kalder så intenst på mig, at jeg går helt i stå. Masserati'ens bløde elegante linjer spejler dig, min elskede, spejler dig i mig selv, så jeg må stoppe op og begynde forfra på mine tanker, så du kommer i fokus, dig alene, os to udenfor verden og alligevel midt i den. Mit macho-ridt mødes herude i ensomheden og den tørre vind med al din feminine styrke, jeg smelter i mine tanker, jeg forener mig med dig derude.

Jeg vælger den stille, den snoede og hullede landevej de næste uendelige kilometer til de fjerne blå bjerge og dig, jeg ruller vinduerne ned, jeg suger Molises velkendte landskaber til mig, ind i mig, jeg bliver et med landskabet og den høje himmel på vej mod de fjerne bjerge og min elskede, dig! Bjergene kommer nærmere, det er som om jeg er gået i stå og nu uafvendeligt bliver et med dig i landskabernes skønhed allerede længe inden, vi genforenes under stjernerne i kærlighedskysset. Jeg ved, jeg vil være en anden, når jeg møder dig, end da jeg med solen i ryggen i morges tog afsted med mine hede drømme fra Termoli og havets blanke blå.