Spejlbilledet lyste
Som selve fuldmånen
Forsølvede natten
I vandpyttens dybhav
Nattehimlens stjerner
Blinkede så roligt
I den fløjlsbløde nat
Græsset duftede sart
Stille og forsigtigt
Trådte hun et par skridt
Ud i den brede pyt
Vandet veg til side
Endnu et lille skridt
vandet trak sig helt bort
Hvor fødderne trådte
Der blev fuldstændigt tørt
Et skuffelsens udtryk
Stod nu klart at læse
I det smukke ansigt
Vemod i øjnene
Det lange dybe suk
Bredte sig i natten
Alting blev så stille
hvorfor mon hun stod her?
Med helt tørre fødder
I sølvglimtende vand
Stod hun afventende
Lysende levende
Øjeblikkets engel
Løftede så langsomt
Sine hvide vinger
Mørket lukkede sig
Alting og ingenting
Var som før og aldrig,
Englens tavse tale
blev sangen i hjertet