Det var en smuk sommerdag. En let brise fik min cremehvide kjole til at bølge blidt. Jeg kunne mærke solens stråler kærtegne min gyldenbrune krop og stoppede et kort øjeblik for at nyde, at sommeren endelig var over os.
   Mine øjne betragtede omgivelserne, der var blomstrende enge til begge sider og foran mig en lille halvtimes gåtur til byen, hvor vi skulle mødes.
   Den halve time føltes som et splitsekund, og jeg stod snart i byen. Rundt omkring mig sad folk og snakkede på caféer, gik med store is i hånden. De hyggede sig, nød at sommeren havde taget os i dens favntag og ladet sin varme kappe brede sig udover os.
   Jeg gik hen til springvandet, som var placeret midt i byen, og satte mig for at vente på dig. Min i årstidens anledning blomstrede taske veg ikke fra min side i al den tid, jeg ventede på dig.
   Jeg spejdede ud over mængden for at se om du var på vej, og der kom du gående. Iklædt en lang pink kjole, som skreg langt væk i kontrast til din blege hud, en stor sort solhat og matchende sorte solbriller som skærmede din sarte hud for solen. I hånden havde du ligesom mig en blomstret taske, som du holdt tæt ind til kroppen.
   Jeg rejste mig op og vinkede, mens jeg gik hen mod dig. Du sænkede solbrillerne en smule, så de krystalblåøjne lige kunne skimtes, og stak i et af dine store smil.
   Vi gav hinanden et kram, sagde ingenting, kiggede bare indforstået på hinanden og fortsatte henover torvet til den nærmeste café nu med taskerne ind mod hinanden.
   Vi satte os ved et bord udenfor caféen midt i mellem de andre borde, som var fyldt op med mennesker. Jeg bestilte 2 ice coffee, og da tjeneren gik ind efter vores bestilling, skubbede du ubemærket din blomstrede taske ind under bordet.
   Efter at havde siddet lidt og nippet til de forfærdelige drikke, kiggede jeg med et målsat blik på dig, hvorefter jeg langsomt skubbede stolen ud, holdt min taske tæt ind på kroppen og gik ind for at betale.

Stille og roligt gik vi hånd i hånd væk fra caféen, klokken var 5 minutter i 3. Den opmærksomme ville have lagt mærke til de manglende tasker, men det var en smuk sommerdag og folk nød det; fattede ingen mistanke, da to piger så forskellige som nat og dag luntede gennem gaden af glæde, men uden et ord.