Stilhed fuld af larm som sætter sig som små mider og gnaver; æder sig fede i alle de tanker jeg ikke kan få ud, fordi stilheden larmer. Overdøver det som svæver rundt i hovedet.
Mere larm; gør det kun værre, kan ikke være i det. Rejser mig, går ud; ind igen, sætter mig.
Stilhedens lyde skærpes. Uret uendelige tikken, højere og højere for hver tik. Blæstens raslen i træernes blade før så beroligende nu ikke andet end LARM.
Sidder i en verden af larmende stilhed. Stilhed før stormen? Mit hoved er fyldt med det. Fylder alle tomrummene i mellem mine tanker, så der ikke er plads til mere.
Bag lukkede øjne synes det hele farverigt, energisk og nyskabende, men for åbne øjne er det ikke andet end gråt, stressende og idé-nedbrydende larm.