vinduet er åbent
lyden af regnens dalen sniger sig ind i det tomme rum
katten står bag den lukkede dør
græder piver plager
udtryksløse øjne stirrer op i loftet
ser kun utydelige pletter
følelsesløs melankoli
pletterne bliver tydeligere
regnen trommer udenfor
trommer derudaf
katten råber
kradser på døren
smertende melankoli
rummet begynder at snurre
regnen pisker på ruden
katten skriger
pletterne vokser sig større
de samler sig
rummet er kulsort
altomfattende melankoli