Jeg misunder mennesker, der kan koncentrere sig om det de er i gang med. Når jeg skal beskæftige mig med én ting tænker jeg altid på noget andet - men det er jeg til gengæld god til.
Lige nu tænker jeg på Søren Kierkegaard. Jeg lånte forlenden en bog med SK-citater på Ballerup Bibliotek. Søren Kierkegaard var god til at koncentrere sig. Men han skulle vistnok heller ikke vaske op, rydde op og gøre klar til gæster. Det havde han tjenere til - og der skulle ikke indberettes arbejdsmarkedsbidrag, A-skat og ATP til myndighederne. Næh, man skulle have været Søren Kierkegaard - så havde man været død nu.
Jeg tænker bedst når jeg er i bad, og får ideer til kronikker, romaner eller samfundsomvæltninger. Det må selvfølgelig være udmærket, må læseren tænke. Men der er det ikke. For med det samme jeg har slukket for bruseren har jeg også slukket for inspirationen, og alle idéerne løber ud med badevandet.
En god koncentrationsøvelse skulle være at sidde i skrædderstilling og trække vejret langsomt og dybt til citarmusik. - Men så kommer jeg i tanker om at jeg skal huske at ringe til min fætter Fedtmule, og minde ham om at han har lovet at lappe min cykel inden på søndag. Han hedder nu ikke Fedtmule i virkeligheden - og han har heller ikke fået lappet min cykel. Jeg gør det heller ikke selv. Det kræver nemlig for megen koncentration.
Jeg har også fået at vide af en staldpyskolog, at jeg skal lave opmærksomhedsøvelser. Det vil forbedre koncentrationen både på kortere og længere sigt. Jeg skal spørge mig selv: Hvad er jeg opmærksom på nu? Og så skal jeg svare hvad jeg er opmærksom på. Hvis det er den gule væg bag min computer skal jeg sige: "Jeg er opmærksom på en gul væg." Så spørger jeg igen: "Hvad er jeg nu opmærksom på?" Det kan være en korkprop, en wc-børste, en humlebi på altanen - eller et luftskib fra Frelsens Hær. Det skal jeg naturligvis også sige: "Jeg er opmærksom på et luftskib fra Frelsens Hær."
Problemet er bare at mine tanker hurtigt går i selvsving: "Hvordan staver man til Frelsens Hær. Er der "æ" i "Frelsen", eller staves som Frellsen i Frellsens Kaffe. Findes Frellsens Kaffe stadigvæk - eller er den gået hjem til frelseren?" - Sådan har mine tanker det med at stikke af fra hovedfeltet. Jeg kan faktisk sige at jeg er en meget dekoncentreret person. Nogle er deprimerede, andre er de-koncentrerede. - - Kan man så sige, at en glad person er "primeret" - - ?
På grund af min manglende koncentrationsevne vil jeg heller aldrig få skrevet en roman. Jeg har ellers haft planer om at skrive en roman om en dreng der vokser op på et husmandssted i Thy, men kommer i gymnasiet i den pulserende købstad Thisted, og ender i dårligt selskab på havneknejpen "Den Spegede Sild". Men pludselig finder jeg ud af at han skal begynde at gå til skak - og så lader jeg ham møde Bent Larsen, som fortæller om hvordan allerede som otte-årig havde slået en seniorspiller fra A-holdet. Derefter dukker min lillebror op i historien. Han har nemlig haft en hel at gøre med skak i Aalborg. Og her må jeg straks fortælle om Jens Bangs Stenhus, som oprindelig var af træ.
- Jamen kan du så ikke bare skrive moderne digte? har nogen spurgt mig. - De er jo ikke så lange! - Men det kan jeg heller ikke finde ud af, for de må nemlig ikke rime. - Og hvis jeg skulle skrive ligesom Per Højholt ville jeg ikke kunne forstå mig selv.
Jeg har også svært ved at holde mig til emnet i en diskussion. På én eller anden måde lykkes det mig altid at få sporet emnet hen til nogle sjove lappedykkere jeg engang så i Esrum sø. - For lige at berette om hændelsen, ville jeg engang undersøge om lappedykkerne i Esrum sø også var VIRKELIGE lappedykkere. Så jeg tog fra min cykelreparationsæske en lap og smed ud i vandet. Og rigtig nok forsvandt den nærmeste lappedykker ned under vandet og kom op med cykellappen i næbbet og afleverede den i min hånd - formedelst 50 kr. i findeløn. Det er det mest sjove jeg nogensinde har oplevet. Og jeg skråler af grin, hver gang jeg fortæller det.
Når en diskussion keder mig - eller jeg er løbet tør for argumenter - lykkes det altid at få snakken sporet hen må min oplevelse med lappedykkeren. Jeg er ikke engang selv bevidst om det. Men det kan fx ske at min diskussionspartner siger: "Det er kun en lappeløsning", så - - -. Eller: "Vi skal ikke kun hold os til overfladen. Vi må dykke længere ned!" Men også bare ordene "strand", "vand" eller "Nordsjælland" får mig til at mindes episoden med lappedykkeren.
Verden selv er også blevet meget ukoncentreret. I begyndelsen var alt samlet i ét eneste lille-bitte-bitte punkt. Men pludselig spredte verden sig i én stor eksplosion. Derved opstod dekoncentrationen. Men hvis verden ikke kan koncentrere sig, hvordan kan man så forvente at jeg, som formodes at være en del af verden, skulle kunne koncentrere mig? - Nogle vil måske betragte denne indvending som vrøvl - og heri har de ganske ret. Men det at det er vrøvl, er paradoksal nok et bevis for rigtigheden af min påstand. Og hvis det ikke skulle være vrøvl har jeg naturligvis også ret. Kort sagt: DET JEG SIGER ER SANDT!