Jeg lænede mig tilbage med lukkede øjne. Jeg mærkede, hvordan solen varmede mit ansigt. Jeg så på, hvordan farverne flammede på indersiden af mine øjenlåg. Farverne var flotte og klare i rødlige nuancer. Jeg åbnede øjnene, og strakte mig i liggestolen. Da jeg kiggede mig om i haven, havde alt fået et sært støvet skær. Det var sikkert bare fordi, jeg har ligget med solen i ansigtet så længe. Hvornår havde jeg sidst lagt sådan mærke til solen? Lagt mærke til hvor dejlig varmen var fra den? Og hvor skønt alting så ud, når det var badet i dette skønne lys? Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg havde været så glad for så lille en ting, selvom man ikke kan sige, at solen er lille. Men det er jo ikke en ting, man tænker på hele tiden. Hvor var livet dog godt, eller hvor er livet dog godt.
   Den sidste tid havde været så mørk, på trods af vi har været i foråret og sommeren, hvor alting burde være så lyst og dejligt. Men det havde været, som om vinterens mørke havde fulgt mig. Alting var blevet uinteressant. Jeg havde ikke lyst til at lave de ting, jeg normalt kunne lide. Når folk spurgte mig om noget, var jeg ligeglad og svarede altid noget, så man ikke kunne forstå om det var et ja eller et nej. Jeg havde grædt. I perioder hver dag, eller nærmere hver nat. Så nattesøvn havde jeg heller ikke fået, så det gjorde jo ikke tingene bedre. Så det blev som en ond cirkel; Jeg var ligeglad, græd om natten og var træt og sur på mig selv dagen efter. Så om natten græd jeg igen, fordi jeg var ked af det. Sådan havde det været længe, for længe efter min mening.
   På et tidspunkt i foråret havde jeg bestemt, at jeg ville gøre noget ved det. Men hvordan skulle jeg gøre det? Hvad nu hvis det bare var på grund af vinteren jeg var lidt deprimeret, så ville det være dumt at spilde min læges tid på sådanne små problemer. Men nogle af mine venner var kommet mig i forkøbet, og kom en dag og sagde at de havde bestilt en tid hos lægen. Da jeg kom til lægen og endelig fik sparket mig selv i gang og fik sagt, hvordan jeg havde det, tog hun en bog frem med nogle spørgsmål, som jeg svarede på. Da hun lagde bogen fra sig sagde hun, at jeg skulle få bestil en ny tid.
   Her i slutningen af august og slutningen af min ferie, er det bedste jeg kan forestille mig at lave, bare at ligge i solen eller gå en god tur ved havet. Sådan bare, at nyde det hele. Det hele er så skønt.
   Da jeg var startet på pillen, havde den bare lagt en dyne over mine følelser, så jeg var blevet en livløs zombi. Men i det mindste havde jeg ikke grædt i den periode. Men så slog virkningen ordenligt i gennem, og nu var jeg L-Y-K-K-E-L-I-G !!!
   Lykkepillen, som mange andre også tager, for at få deres hverdag til at hænge sammen, lå klar på natbordet. Så næste dag kunne blive endnu en svævende dag, uden de store bekymringer.