I flere dage har kampen stået på, mig, ene mand, mod en hær af fjenden. En brav kamp er blevet kæmpet på begge sider, og kampen fortsætter. Fjenden har lidt store tab, flere gange har jeg været tæt på at spilde mit eget blod. For hver gang en af dem er sendt til efterlivet, træder tre nye i deres sted. Hvor kommer de fra, hvor mange er de? Deres hær ser ud til ingen ende at have. Deres angrebs taktik er yderst simpel: altid et frontal angreb. Det er ikke en uklog taktik, når de har antallet på deres side. Men hvor de har størrelsen, har jeg noget andet: intelligens og snilde. Hvor de med jævne intervaller angriber mig, slår jeg tilbage, misser altid, måske er det ikke frontal angreb de udføre, måske er det et psykologiskspil, for at drive mig langt ud af tangenterne og overgive mig? Det har jeg ikke i sinde at lade ske, jeg vil ikke lade dem vinde, jeg må udtænke snedige metoder til at få overtaget: ligge fælder og planlægge baghold.
Netop i dette øjeblik, som dette bliver skrevet, har jeg opstillet fælder på strategiske locations. I natten til i dag fungerede en af fælderne, hvor mange af fjenden blev fængslet, flere stimlede om den; jeg vil gætte at de prøvede at hjælpe deres frænder med af undvige det uundgåelige. Som jeg sad der, og holdt et vågent øje med fælden og fjenden, fandt jeg til min genvordighed, at det lykkedes en del af dem at undslippe den på egen hånd. Med dette i tankerne greb jeg mit høj drevet våben, og lagde mig i baghold. De intetanende tåber rørte knap en muskel, mens jeg lavede mine tilnærmelser. Langsomt, lydløst, og sikkert nærmede jeg mig. Da jeg var så tæt jeg turde, tændte jeg mit våben, og gik til angreb. De splittedes for alle vinde, dog var jeg succesfuld i at få sendt en god del af disse forbandede bastarder til efterlivet. Jeg lagde mit våben fra mig, da jeg ikke længere var i stand til at se hvor de gemte sig; atter måtte jeg vente på at de gik i fælden. Og der var de, de kommer altid ud af deres skjul. Atter gik jeg til angreb, denne gange mere aggressivt. Jeg varigere mine angrebsmetoder for at de ikke skal have mulighed for at aflæse min strategi, og tilpasse sig derefter. Flere gik i døden. Sejren så ud til at være min. Jeg lagde mit våben fra mig, og forlod slagmarken. Da jeg vendte tilbage var fjenden det også. De forbistrede niddinger. Hvor gemmer de sig henne? Jeg har ledt over alt, men kan ikke finde deres militærbase, de snu sataner! Jeg må have undervurderet deres snilde og intelligens.
AARRGGHH HVOR JEG HADER BANANFLUER!