Nogle gange har jeg lyst til at ødelægge dig,
rive dig fuldstændig fra hinanden.
Sprede dig ud på gulvet i stumper og stykker,
kaste dig op i luften,
så du drysser som konfetti ned fra himlen.
Jeg længes efter at mærke dig,
at være en som efterlader ar på din hud.
Jeg drømmer om at knuse dig. Bare lidt.
Gøre dig uoprettelig ked af det.
Ændre dig.
Jeg vil gerne hvæsse kløerne på dit hjerte.
Er det forkert at jeg gerne vil se dig udgyde dit hjerteblod for mig?
At jeg gerne vil høre dig tigge mig om at komme tilbage, om at tilgive dig, om ikke at forlade dig?
Når du smiler til mig, giver det mig lyst til at knække dig,
banke dig gul og blå til du helt overgiver dig til mig.
Måske gør dette mig ond. Måske skræmmer det mig bare at du har denne magt over mig. Måske længes jeg bare efter at vide at jeg betyder noget. Måske er jeg bare bange for at du går.