Hun spadserede gennem byen, mens sneen faldt tæt.
   Det var småt med folk på gaden, de fleste var sikkert allerede søgt ind.
   Mørklægningstid om en halv time, hun skuttede sig i den tynde frakke.
   Heldigvis havde hendes mor lige sendt et strikket halstørklæde i gave, det hjalp meget.
   Ved hoveddøren stampede hun sneen af skoene og rystede tørklædet fri, så gik hun ind.
   Hun var flyttet hertil, for et halvt år siden, samtidig med at hun startede som kontorelev, i et lille firma der fremstillede prismærker. Hun havde været heldig, hendes far havde forbindelser gennem en fætter i København. Ellers havde hun aldrig fået lejligheden.
   Her var småt men hyggeligt.
   Et toilet, et lille køkken og et værelse, der både fungerede som stue og soverum.
   Det var indrettet med et bord med fire stole, en sovesofa med tilhørende lille lænestol og et minimalt kaffebord.
   I hjørnet af stuen var en petroleumskakkelovn.
   Hun afførte sig frakken og halstørklædet, og kastede et tæppe omkring sig, der var køligt også inde.
   Så gik hun hen og trak gardinet ned.
   Det var hendes fødselsdag i dag. Hun ville ønske, hun havde haft mulighed for at bage en kage. Men hun havde ikke rationeringskort, til de ting hun skulle bruge.
   De andre to kom om lidt, og de måtte alle nøjes med en bid rugbrød med skrabemargarine og pølse, dertil kaffeerstatning.
   Hun dækkede bordet i stuen, mens hun ventede, den pæne broderede dug hjemmefra, og de fine kopper og tallerkener med guldkant, Det så nydeligt og indbydende ud.
   Hvor blev de dog af, hun kiggede nervøst til uret på væggen, den mindste forsinkelse kunne betyde alt.
   Man hørte så meget.
   De to veninder delte en lejlighed inde ved Nørreport, og skulle begge cykle.
   Hun listede hen til vinduet i stuen, trak forsigtigt gardinet en smule ud og så ned. Gaden lå øde hen i den skumrende vinteraften, mens snefnuggene fyldte luften.
   Da så hun dem, de kom travende for enden af gaden, de trak cyklerne gennem den tunge sne.
   Hun holdt vejret, de burde ikke være ude nu.
   De var forsigtige og gik langs husmurene, deres skikkelser blev langsomt større mens de nærmede sig.
   Da var det, det skete, et skud knaldede gennem gaden, Monika faldt som en bylt i den hvide sne. Mørke skikkelser løb frem fra deres skjulesteder.
   Ida smed cyklen fra sig og spurtede ind i opgangen. Sekunder efter stod hun i entreen. Hendes åndedræt var hvæsende og uregelmæssigt:
   "Bente", nærmest græd hun og langede sin taske frem: "Du må gemme den her, jeg tager bagtrappen".
   Væk var hun, som havde hun slet ikke været der.
   Bente stod ganske stille midt i stuen, så handlede hun maskinelt og fornuftigt, løftede tæppet ved kakkelovnen, og de løse gulvbrædder, smed indholdet af tasken derned. Stillede lænestolen på plads.
   Med tasken i hånden spurtede hun hen og fjernede de to kopper og tallerkener. Hun var lige nået ud i køkkenet, og var ved at sætte dem på plads i skabet, da det hamrede hårdt på døren.
   "Hvem der?" spurgte hun åndeløst
   "Aufmachen", blev der skreget på den anden side af døren.
   Da hun åbnede, blev hun nærmest blæst omkuld af de to mænd.
   Hun stod midt i stuen, mens de væltede hendes reol og åbnede hendes skab, og alle hendes skabe i køkkenet.
   Hun stod stadig i stuen som forstenet, da de kom ind igen.
   Til alt hvad de spurgte om rystede hun blot på hovedet, mens hun holdt tasken tæt ind til sig.
   Den ældste af dem gik frem mod hende, han havde pistolen i hånden. Angsten trak sammen i hendes mellemgulv, hendes tid var kommet. Far, mor og brødre smilede til hende, i haven under kirsebærtræet, hun lukkede øjnene og mærkede deres smil i hjertet.
   Han greb hårdt om hendes arm og trak hende med sig hen til bordet og satte hende der.
   Så vendte han sig mod sin kammerat, stadig med våbnet i hånden og rystede på hovedet.
   De lukkede døren efter sig med et smæk.
   Hun hørte dem trampe videre op til ovenboen og hamre på døren.
   Hun sad med tasken i favnen mens tårerne trak våde striber ned af hendes kinder.
   Det var den dag hun blev 19.
   Næste dag stod der i politirapporten, at der havde været skyderi i Sundevedsgade.