Der er travlhed overalt;
Alle skynder sig til næste holdeplads, hvor idealer, penge og tidsspilde kan blive købt.
Ingen er interesserede i hinanden mere end hvad pengegriske øjne kan øjne af chancer
Og selv, når chancen øjnes, skal den gribes hurtigt, for tid er uvurderlige penge.
Derfor kommer folk også hurtigt ved synet af en hurtig skilling.
Dog skal man aldrig undervurdere folkets hunger efter morskab eller latter;
Som gribbe vil de usle sammenstimlede hunde flokkes om de faldne.
En enkelt mand magter ej stressen og jaget.
Han underkaster sig selv i solens stressende og bindende flammer.
Kroppen rokker sig ikke længere en tomme for marmor og guld.
De tusinde brændende øjne og bevægede fødder har slået som en tromme på hjertets forstyrrede frekvens
Manden står ikke længere stille, men falder på sine knæ i smertens gru.
Ingen frelse findes for hjerter, der ikke længere kan pumpe penge rundt i kroppen.
Derfor opsluges han af helvedes flammer, da hans formørkede tårer rammer de grå brosten.
Og folket klapper af synet - Hvad der bliver tilbage, vil de alle fortære i dødelig grådighed og borgerlig forfængelighed;
Vigtigere endnu er da folkets uslukkelig tørst efter "entertainment".
Folk hviner af fryd og lyst, da han vrider sig i ukendelig smerte og råber om hjælp.
Hans standsende hjerte kan dem ikke røre og ingen giver ham svar;
Han ligger i en stilling, der for længst er ham glemt - en stilling fra barndommens uskyld
Og han hører kun tusinde flammer brænde hans fortid
Hans nutid
Hans fremtid
Hele hans liv ender som et show;
Kameraerne ruller og folket ser med.
Utallige latterudbrud springer gadebilledet, da ravnene flår i den fortabtes øjne.
Mødre med barnevogne myldrer ud af diverse fastfoodrestauranter -
Hvor deres børn sidder lænket til daggammelt kød og oliebaserede gulerødder;
Alle vil de se det fantastiske syn - alle vil de blive set på skærmen
Kerberos har rejst sig fra Hades og flår i den fordømte.
Ravnene skriger i vrede, mens det hvide fra hans øjne regner ud over den jublende masse -
Konfettien er dem en sjælden glæde og smagfuld nydelse;
Kerberos raser med fråde om munden og griber en arm, et ben, et hoved og lidt mere.
Ravnenes kald rammer den store gigant, der glubskt slukker sulten i det asfalterede kød
Mens de selv må lade sulten hvile i sig - for øjenhviden var kun en lille forret til de tusinde fugle;
Hævnen rammer dem hårdt og de forgriber sig på den mægtige vogter af de fortabte.
Befolkningen jubler, da ravnene gennemborer hundens hjerner
Og lykken rammer for alvor, da en splattersalve af fjer og hjernemasse skylder ud over folkets tøj;
Tusinde jakkesæt måtte mange rense for blod og helvedesild.
Ingen bekymring rammer dem dog - andet end bekostningen af rensningen;
Hunden falder under klapsalver.
En journalist taler til en blond vederstyggelighed, der ingen holdning har til episoden -
Hun så kun kameraerne og måtte komme med.
For ej at spilde tiden og en masse penge taler "journalisten" fortsat med hende - sælges kan filmen altid;
Han kan måske endda få hende med hjem under dynen
Og da har han jo kun vundet.
Dog oplever han ej århundredets historie - Lucifer er kommet til jorden og slæber med sig den døde.
Den faldne engel bader kroppen i en regn af salt;
Han aer sin døde hund i en bevægelse af smerte og sorg;
Lucifers smerte kom ikke som vrede mod de enkelte fugle,
Der lå begravede af tilfredsstillet sult i helvedeshunden,
I stedet kommer den frem i hans øjne og jammer.
Mange elskede havde han mistet den dag - hunden, manden og ravnene;
Men folket nyder ikke hans humane optræden.
Skældsordene flyver om hans ører og stene rammer hans ansigt;
Selv ondskabets væsen kan ikke klare de grufulde væsner.
Han flygter i en blanding af frygt, smerte og død.
Sine elskede tager han med sig og folket raser fortsat.
Uden kroppen er der intet at tage og deres tid er blevet spildt,
Hvad enten de har haft det sjovt eller ej.
Derfor skynder de sig alle væk, da Lucifer er væk.
Mødrene henter deres fedtholdige afkom.
Jakkesættene sendes til rensning, mens ejermændene vælter nøgne ind i bordellerne.
Et enkelt barn står forbavset og rædselsslagen -
Men faderen slår ham til fornuft -
Han kan ikke stå og spilde sin barndom på at leve... Og da slet ikke i uskyld!