Jeg står og ser på mens han kommer løbende ud af spisesalen og hen mod sin bil. Det glæder mig, men det giver alligevel et stik i mit hjerte, da jeg ser hans ansigtsudtryk. Men jeg må fortsætte den test jeg har sat i gang, for at se om han er imod det eller ej. Jeg ser ham køre væk og står længe og ser den vej han er kørt. Hvad skal jeg gøre nu? Jeg må bare vente på at han kommer tilbage igen. Jeg giver et suk fra mig og vender mig om, for at gå hen til køkkenet. Min mave rumler. Jeg bliver i køkkenet hele dagen, hvor jeg hjælper med at lave mad og vaske op. Jeg tager ikke til mine timer den dag, selvom det er spild af penge, men de få betalte timer, med at lære noget om Danmark på engelsk, kunne jeg nu godt undvære. Hen i mod aften kommer min room-mate ud i køkkenet til mig. "Han er næsten lige kommet tilbage på skolen," siger hun og ser nysgerrigt på mig. Jeg glipper med mine øjne. "Har han sagt noget?", spørger jeg, med grødet stemme. "Han vil ikke snakke med nogen. Han har lukket sig inde på sit kontor," svarer hun og ser på mig med et underligt smil. Jeg sender hende et drillende blik, og ryster let på mit hoved. "Hvad skulle jeg dog gøre uden dig min søde svenske veninde?", spørger jeg og giver hende et kram. Hun siger ikke noget, men lægger sine arme omkring mig og giver også mig et let kram. "Jeg går over til ham," siger jeg og giver slip på hende. "Held og lykke," siger hun og følger mig med sine øjne, mens jeg går ud af køkkenet.

Jeg træder ind i hans kontor og får straks øje på ham. Han sidder og ser lige ud i luften, uden egentlig at se på noget. Der er tårer i hans øjne. De drypper ned på hans kind. Jeg går hen til ham, lægger forsigtigt en hånd på hans skulder. Jeg siger med en klump i halsen, "Jeg gjorde det ikke." Der går et lille sæt igennem ham, hvorefter han ser op på mig. Vores øjne møder hinanden. Jeg har svært ved at trække vejret i det øjeblik. Hans blik er fyldt med smerte. Han ser sønderknust ud. Mit hjerte banker virkelig for ham i dette øjeblik, som det havde gjort den nat på hotellet i Helsingør. Jeg vil aldrig kunne såre ham. Alene tanken får tårerne til at presse på. "Er det sandt?", spørger han med en meget grødet stemme. Jeg smiler forsigtigt, bange for at gøre noget forkert. Jeg nikker forsigtigt. "Jeg kunne ikke" min egen stemme blev grødet. Hvad vil han gøre? Vil han gå? Hvad vil det her betyde? Mine tanker kører frem og tilbage. Mit hjerte slår hurtigere ved det næste han gør. Han slår begge sine arme omkring livet på mig, mens han planter små kys på min mave.