Ungdommens lettere berusende blod, størkner mens tiden rinder ud.
Solen synker mens huden rynker.
Bortfald, fravalg og forfald.
Alderdommens størknede blod flyder, medicineret mens sindet skrider.
Solen synger menneskets undergang.
Fredfyldt, farlig og frygtsom.
Fyldt af byens stråler danser alkoholikeren sin dans - alene strejfer dette engang så smukke væsen rundt i gaderne, i gentagelser, bevægelser, bevægelser; skjult i sine dybder.
Finder et efterladt sofahjørne, på randen til vanvid, dernæst, lægge sig, hvile i fred. Samme feberdrøm om kvinden der skred. Slukker sit lys, mens morgenrøden kryber frem bag tagenes toppe.
Tør ikke pakke ud blandt maltrakterede møbler, han er ikke sikker, måske lever han her ikke, måske har han levet her, men gør det ikke længere. Måske er han spejlingen af et levet liv og er ikke længere.
Kun inderlommen kender svaret.
Velbevaret, vanskelig, velafklaret.
Ungdommens lettere berusende blod, størkner mens tiden rinder ud.
Solen synker mens huden rynker.
Bortfald, fravalg og forfald.
Alderdommens størknede blod flyder, medicineret mens sindet skrider.
Solen synger menneskets undergang.
Fredfyldt, farlig og frygtsom.
Tom fra en rejse gennem tid går drømmeren rundt efter at have ligget i dvale; ensom vælter han i omskiftelige tilstande - forfulgt, forfølgende, forbavsende fyldt med skrømt.
Tør ikke vågne, undgår spejlrefleksioner, kigger ned, aldrig på folk, aldrig i øjnene - støj, utøj, ridser glemslen dybt i hjertebrættet. Fyldt med bevægelse, aldrig stilstand, aldrig indhentes.
Altid kun en drømmer, aldrig realist, kun en dømmer, aldrig en dømt - drømmeren lever i sin selvmedlidende forestillinger om alverdens godhed og slethed; drømmeren er æstetikeren.
Aldrig etikeren og ingen kender svar.
Virvar, veludredt, velbefindende.
Ungdommens lettere berusende blod, størkner mens tiden rinder ud.
Solen synker mens huden rynker.
Bortfald, fravalg og forfald.
Alderdommens størknede blod flyder, medicineret mens sindet skrider.
Solen synger menneskets undergang.
Fredfyldt, farlig og frygtsom.
Den ældre mand nær vandet, forhindrer ingen minder, kludrer i tidens tand:
Opbrud
Nedbrud
Tankestrøm
uhjælpeligt mod enden
Rislende
Resignerende
Lykkelig forbigået
Opbrud, nedbrud, mennesketale, os fra biler, tankepiller, neonlys, blinkende i kælderen, forfald, opbygning.
Nedbrud, opbrud, umenneskelig tale, lyde fra cykler, pille ved tanker, varierende lys, bevægelser i kælderen, ynde, opløsning. Slutning.