Han står på terrassen og ser ud over haven. Denne gamle smukke have.
   Skyggerne bevæger sig, når vinden tager fat i trækronerne og lader lyset lege med.
   Bagerst i haven, sidder hans lille lyshåret søn midt i rækkerne af jordbær. Han er totalt opslugt. Han guffer jordbær i sig. Helt rød i ansigtet og helt rød i sin numse. Han sidder flere jordbær ihjel, end han får spist. Men han hygger sig.

I havens fjerneste krog, lyder hyggelig kaglen fra de hvide høns. Han har for lidt siden vendt jorden i hønsegården. Nu har de travlt med, at fange jordens indhold for alt levende. Der var fjorten æg i kasserne i dag. Det er mere end eget forbrug og halvdelen er sat ude ved vejen til en krone stykket.

Han hører sin kone ind fra huset. Hun er så flittig med weekend bageriet. Brød til hele ugen produceres hver søndag. Surdejen er arvet. Mikroberne er flere år gamle og når dejen er rørt sammen og stået lidt tages en ny klat fra til næste uge. Brødformene fores med bagepapir og om ingen længe vil huset dufte af hjemmebag.
   Han behøver ikke at gå ind for når første brød er taget ud, vil hans kone komme ud med en duftende varm skive. En gudeskøn ende skive.

Hans hund sidder lige ved hans højre ben. Hun ser op på ham, med sine store mørke, lidt melankolske, øjne. Venter på, at noget skal ske.
   Han ser ned til hende.
   "Skal vi i skoven?".
   Og hun danser omkring ham. De forløsende ord er sagt.

Han råber til kone, at han kører i skoven og knægten sidder i jordbær bedet.
   Hun svarer. "God tur!".

Hunden hopper ind i bilen, sætter sig ved siden af ham. Kigger længselsfuldt ud af vinduet. Det kan ikke gå hurtigt nok.
   Han smiler kærligt til hende og klapper hende blidt på hovedet.
   Der skal ikke køres så langt. Æbleskoven er ganske tæt på. De kunne være gået derned, men det kan ikke gå hurtigt nok.

Og så går de en lang tur ad skovstierne. Hunden hopper rundt om ham, for så at sætte fuld fart på ind i skoven. Bliver den ude af øje og for længe væk, fløjter han og han hører den bevæge sig i skovbunden, i hurtig fart og løber ham i møde med tungen ud af munden. Det er et hundeliv.
   I dag fandt hun ikke et ådsel at vælte sig i. Lykkelig for det kører de hjem.

Svigerforældrene kommer uanmeldt forbi. Hunden gør, da deres Fiat kører ind på perlestenene foran huset. De har nyfanget fisk med. Svigerfar fortæller om fisketuren og båden og konen får sig en huslig snak med sin mor. Brødene er helt sikkert emnet. Så laves der kaffe der serveres med det nybagte brød med ost på ud på terrassen. Sønnike sidder på morfars skød, og morfar er rævestolt, vibrerer med benet, så sønnike hopper op og ned, kan ikke ramme og få brødet i munden.
   Og tre generationer og en hund sidder på terrassen og hygger sig.

Og hans kone forslår, at hendes mor og far skal spise med til aften.
   Og han ved, at han ikke når så meget mere den dag.
   Svigermor er interesseret i have og især nyttehaven. Så han går en tur med hende rundt om højbedene og fortæller hende hvad der er i og forventningerne til det.
   Hun kommer med gode råd og lover, at hun kommer forbi med fræseren næste weekend.

Han står på altanen og ser ud over tagene. Denne bydel er ikke en af de bedste.
   Skyggerne bevæger sig ikke, for vinden tager ikke fat i husene og lyset flytter sig kun, fordi det skal og trækker skyggerne med sig.
   Nede på torvet handler folk ind, der er søndags åbent. Det er jordbær sæson.